Frederikshavn FI

FfI lever efter storsejr

Frederikshavns håndboldherrer tævede FIF og har stadig chancen for at overleve i 1. division

Træner Morten Holmen og FfI hentede en storsejr over FIF.Arkivfoto: Kurt Bering
Træner Morten Holmen og FfI hentede en storsejr over FIF.Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

HÅNDBOLD: FfI’s håndboldherrer i 1. division er i en prekær situation i bunden af rækken, men holdet har fortsat chancen for at undgå nedrykning.

Lørdag lammetævede holdet gæsterne fra FIF med hele 35-14 efter 19-6 ved pausen. På intet tidspunkt i det ulige opgør var der tvivl om, hvem der ville vinde.

Serjen sender FfI op på 15 point for 24 kampe, hvilket dog fortsat ikke rækker til mere end en 12. plads.

Indtager holdet samme placering, når grundspillet afsluttes om to spillerunder, rykker frederikshavnerne ned.

11. pladsen giver dog chancen for at sikre en ny plads i 1. division via playoff. HØJ indtager lige nu denne 11. plads med 16 point - et flere end FfI.

Frederikshaverne møder i de to sidste runder Team Sydhavsøerne ude og Otterup hjemme.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden