FfI slog til i topkamp
Fortjent sejr på 31-23 i topslag til FfI Håndbolds mænd i 2. division
FREDERIKSHAVN: FfI Håndbold holder fast i toppen af mændenes 2. division efter en sikker og flot hjemmesejr på 31-23 over HRH 74 Roslev efter en pauseføring på 18-13.
Dermed fik FfI revanche for sidste weekends matte indsat i Ikast og indtager nu rækkens tredjeplads lige efter Hjallerup og Lemvig.
Mod HRH 74 Roslev førte frederikshavnerne 9-5 efter 15 minutters spil, og føringen blev udbygget til 18-13 ved pausen.
FfI var også i teten straks i anden halvleg, og gæsterne formåede kun at score tre mål i halvlegens første 15 minutter, så hjemmeholdet var foran med 23-16.
- Årets klart bedste indsats, hvor spillerne var klar fra første minut og viste, hvilket potentiale holdet besidder, når alt fungerer, siger FfI-træner Thomas Rømer.
150 tilskuere var med til at lave en festlig ramme om topkampen, hvor Sebastian Andersen scorede 10 mål for FfI. Anders Risdal og Mads B. Thomsen lavede 7, Anders Nielsen 2, Niels Sørensen 1 og Mark Møller 1.