FfI-træner spår en svær sæsonstart
Udskiftninger på vigtige positioner gør, at Frederikshavn fI ikke er helt oppe i omdrejninger inden sæsonpremieren
HÅNDBOLD: Håndboldherrerne fra Frederikshavn fI (FfI) sikrede sig endnu en sæson i 1. division, da de i sidste sæsons nedrykningsspil slog IF Stadion. Lørdag eftermiddag står den nye sæson for døren, når de skal på besøg hos sidste sæsons nummer fire Skive fH. FfI-træner Morten Holmen mener dog ikke, at holdet er helt, hvor de skal være endnu.
- Vi bliver nødt til at være realistiske og sige, at vi nok er lidt efter planen, i forhold til hvor vi stod sidste år. Vi har skiftet ud på nogle vigtige positioner, og det kommer vi til at blive hæmmet af i starten. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger han.
Frederikshavn har mistet spillerne Frederik Torp, Joshua Grace og Lasse Rask, hvoraf de to sidstnævnte er skiftet til dagens modstander fra Skive.
Ind er kommet målmanden Rasmus Fries, bagspillerne Nicolai Jensen, Erikur Simonsen, fløjspilleren Mads Nygaard og stregespilleren Stefan Stolling.
På trods af at have mistet nogle store profiler, glæder Morten Holmen sig over de nye tilføjelser til truppen.
- Først og fremmest har vi fået noget mere bredde, og det kommer os helt sikkert til gode på længere sigt. Med tiden vil de også kunne gå ind og erstatte dem, der er forsvundet, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.