Filmkunstner på den internationale scene

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Previous Next

Da jeg var færdig med gymnasiet, vidste jeg ikke, hvad jeg ville med hensyn til uddannelse. Men jeg vidste, at jeg elskede kunst og musik." Sådan siger denne måneds kunstner i avisen, Nikolaj Bendix Skyum Larsen, der er opvokset i Svenstrup. I dag er han internationalt anerkendt, primært for sin filmkunst. Det seneste værk er den dokumentaristiske videoinstallation "Promised Land", der er optaget i den franske havneby Calais, og som følger en række illegale immigranters sidste del af en lang og farlig rejse væk fra krig og fattigdom. Om disse menneskers håb og kamp for at komme videre fra Frankrig over den engelske kanal til "Det forjættede land" i Storbritannien. Den 40-årige kunstner har tidligere filmet palæstinensere på Vestbredden, indiske arbejdere i De Forenede Arabiske Emirater og deres familier i Indien. Han er manden bag "Fortællinger fra periferien", to dokumentarfilm optaget af unge i Aarhus-forstaden Gellerup og Paris-forstaden Seine-Saint-Denis, mens han sammen med musikeren Peter Sommer har skabt videoportrættet "I morgen er alt muligt" af Værtshuset i Aarhus. Politiske og sociale spørgsmål ligger til grund for meget af Nikolaj Bendix' kunst, som han også præsenterer i form af skulpturer, tegninger og malerier, og han har udstillet et væld af steder over det meste af verden. Lige fra USA, Peru, Japan, Israel og Kina til Grækenland, Frankrig, Spanien og Italien. I Danmark har han vist sine værker på bl.a. Kunsten Museum of Modern Art Aalborg samt i Kunstbygningen i Vrå, ligesom et par af hans film er blevet vist på DR2, og han har også deltaget i CPH:DOX - en international festival for dokumentarfilm i København. Nikolaj Bendix blev født i Aalborg i 1971 og flyttede senere til Svenstrup med sin familie, som tæller hans mor - der er pædagog, hans far - der er ingeniør, samt lillebror Thomas, som i dag er fotograf i København. Efter at Nikolaj Bendix var sprunget ud som student fra Støvring Gymnasium, pakkede han rygsækken og drog afsted på interrail. - Men jeg løb tør for penge i Portugal, og her rendte jeg ind i nogle canadiere, som boede i London. De sagde: kom og bo hos os. Sådan endte jeg i London, fortæller kunstneren, der er bosat i den britiske hovedstad sammen med sin franske hustru Caroline Tixier, der er chefdesigner hos modeskaberen Tom Ford og som tidligere har designet tøj for Givenchy i Paris samt for Alexander McQueen i London. - Det var så inspirerende at komme til London som 20-årig. Her var en overdådighed af muligheder, når man kom fra Aalborg. Det var jo tiden, da Young British Artists - de unge britiske kunstnere - foldede sig ud med bl.a. konceptkunst, så jeg så en masse kunstudstillinger og begyndte at male meget. - Samtidig arbejdede jeg som kok på fuld tid om aftenen i en restaurant i Soho. Jeg har altid været meget disciplineret, så jeg stod tidligt op og malede om dagen. I løbet af de næste fire år blev jeg bevidst om, at jeg ville kunstens vej, mindes den 40-årige. I 1996 begyndte han på Chelsea College of Arts skulpturlinje, og i 1999 kunne han kalde sig bachelor. Efterfølgende afsluttede han i 2001 sin masteruddannelse inden for kunstmedier fra Slade School of Fine Art. - På mange måder er det jo vanskeligt at gå kunstens vej, men når man er bidt af noget, må man gå efter det. - Men det er da ufatteligt hårdt at tjene en fast løn på kunsten. Min udtryksform er primært film og video, og de er svære at sælge, for 90 procent af den kunst, som folk køber, kan hænge på væggen. - En anden ting, der kan være et pres, er, at jeg hele tiden arbejder med, at den næste udstilling, det næste værk, skal være endnu bedre end det forrige, konstaterer Nikolaj Bendix, der igennem de seneste fire-fem år har fået tingene til økonomisk at hænge sammen. Sideløbende med de mange kunstneriske aktiviteter underviser han en del, bl.a. på Kunsthøjskolen på Ærø, og han producerer også reklamefilm. - Det har været enormt inspirerende for mig at klippe kommercielle og flotte videoer. Det er en måde at lære mediet at kende på, for når man skal fortælle en historie i levende billeder, er der forskellige greb og værktøjer. Dem har jeg i høj grad lært ved at lave reklamefilm, og det har virkelig udviklet min videokunst, understreger kunstneren. Gennem årene er han flere gange vendt tilbage til det nordjyske - ikke blot for at besøge sin familie, men også for at udstille på bl.a. Nordjyllands Kunstmuseum i 2004, hvor publikum kunne se udstillingen "Stiger Svæver Falder" - en installation af seks værker i form af video, skulptur, lyd og lys. Siden har han været kurator for museet på to udstillinger med videokunst, hvor han også selv deltog med henholdsvis værkerne "My Cat and I" og "Rush Hour" optaget i Ramallah. 2009 blev et vendepunkt for den unge filmskaber, da han præsenterede værket "Rendezvous" på Sharjah Biennalen i De Forenede Arabiske Emirater. Filmen, der blev vist på to videoskærme, handler om livet for indiske arbejdere med base i Sharjah og om deres familier i Indien. - Når man deltager i den form for kunstbiennale, møder man folk fra hele verden. Der blev skrevet om mig i internationale kunstblade og forskellige aviser, og min film blev købt af Sharjah Art Museum i De Forenede Arabiske Emirater, forklarer Nikolaj Bendix, der nogle år før præsentationen havde opholdt sig i Sharjah med støtte fra både biennalen og Statens Kunstråd i Danmark. Ud over de mange film arbejder han også med skulpturer, og sidste år skabte han installationen "Ode to the Perished", som forholder sig til de mange immigranter, der omkommer på vej fra Tyrkiet til Grækenland. Kunstneren lavede en række skulpturer som indpakkede lig - mumier - der blev sænket ned i Det Ægæiske Hav og trukket op efter et stykke tid, efter at de havde udviklet en patina af skaldyr og alger. Skulpturerne var udstillet under Thessaloniki Biennalen 3 i Grækenland og hang i en bygning, som tidligere både har været moske og synagoge, og som er tegnet af en kristen arkitekt. - På den måde blev flere religioner forenet, mener Nikolaj Bendix og tilføjer, at det græske kunstmuseum State Museum of Contemporary Art i Thessaloniki for nylig erhvervede to af skulpturerne. Det var også i 2011, at kunstneren for første gang kunne præsentere "Promised Land" på Folkestone Triennale i England. Videoinstallationen kører over tre tv-skærme med optagelser fra Calais og viser livet for illegale immigranter, der er flygtet fra lande som Afghanistan, Sudan, Irak og Iran. - Via menneskesmuglingsmafiaer kommer de fra Tyrkiet til Grækenland, og på grund af Schengen-samarbejdet kan de frit rejse videre gennem Europa, dog ikke til England, som ikke er medlem af Schengen, forklarer Nikolaj Bendix. - Disse mennesker har drømmen om det forjættede land, men vi ved ikke helt, hvorfor de håber på, at England er det. Måske tænker de et England fra kolonitiden, som den rige stormagt, der har det hele. Men det er også sådan, at lykkes det for dem at komme til England, kan de hurtigere end andre steder få en opholdstilladelse. - Et andet aspekt er, at de skylder mafiafolkene penge, og hvis de får mulighed for at forsvinde i Londons undergrund, kan de måske arbejde illegalt og tjene penge, så de kan betale bagmændene tilbage. - I Calais bor de illegale immigranter under de usleste forhold - nærmest som i små nicher af uland. De bor f.eks. i sorte plasticsække, og de gemmer sig i undergrundshuler på stranden, i krat og i buskads. - Filmen handler om, hvordan de lever, og hvordan de træner til at kunne flygte videre. De træner bl.a. i, hvor hurtigt og lydløst de kan klatre op i en lastbils anhænger. Her skærer de f.eks. et snit som et L i presenningen, for så åbner hullet sig som en trekant, som de kan tape til, efter de er kommet ind. De pakker sig ind i staniol, så scannerne ved grænsen ikke kan røbe dem, og de trækker vejret gennem plasticposer, fordi grænsekontrollen også tjekker for CO2. - Nogle af optagelserne har vi trænet immigranterne i selv at optage med mobiltelefoner på steder, hvor det ikke har været muligt for os at komme ind, siger filmskaberen og føjer til, at han også har filmet i London. - Her står Mohammed foran Big Ben og fortæller, hvordan det lykkedes ham at komme til det forjættede land. Med årene er Nikolaj Bendix' værker kommet tættere og tættere på at være filmproduktion, altså mere film end kunst. Nikolaj er blevet kontaktet af et produktionsselskab, der er igang med at rejse penge, så "Promised Land" kan blive til en dokumentarfilm for det danske publikum. Han opfatter sig selv som en kombination af kunstner og filminstruktør - idémanden bag projekterne - og fastslår, at det ikke havde været muligt at lave filmene uden sine to faste samarbejdspartnere. - Det er kameramanden Jonas Mortensen, som oprindeligt kommer fra Randers, og lyddesigner og komponist Mikkel H. Eriksen, der stammer fra Risskov ved Aarhus. De er samtidig mine bedste venner og bor også begge to i London. - Jonas er altid med på mine mange rejser, og vi har en stor tryghed i hinanden. Det er vigtigt, når vi skal arbejde i de ret barske miljøer, som vi filmer i. - Det har taget os et par år at få optagelser nok til "Promised Land", fordi vi skulle vinde disse menneskers tillid. Når de normalt bliver vist i nyhederne, er det i de mest nedværdigende situationer, og oftest opfatter folk illegale immigranter som fjender. Min opgave er at vende denne indstilling, siger Nikolaj Bendix, der glæder sig over, at videoen bliver vist i forbindelse med de olympiske lege i England til sommer. Værket præsenteres på den kulturelle del af OL i Weymouth, hvor alle sejlkonkurrencerne afvikles. Desuden rykker installationen i år også ind på en separatudstilling i Paris og som en del af en gruppeudstilling på Trondheim Kunstmuseum i Norge, mens den i foråret 2013 vises på kunstnerens første soloudstilling i London. - Så "Promised Land" har medvind, lyder det fra kunstneren, der på grund af sin store interesse for emnet migration er inviteret på et fire måneders efterårsophold i Istanbul af Kulturstyrelsen. - Her vil jeg udforske endnu en etape i migranternes rute mod Europa, fortæller han. Og det med at rejse er han vant til. - Jeg er væk hjemmefra i lange perioder, fordi det tager lang tid at filme de historier, jeg gerne vil fortælle. Men jeg føler mig priviligeret ved at arbejde på den måde. For jeg bliver rig på erfaringer. Jeg får lov til at sætte billeder på virkelige menneskers virkelige liv, der hvor det virkelig gælder. blå bog Født 30. oktober 1971 i Aalborg, opvokset i Svenstrup. Bor i London og er gift med Caroline Tixier, chefdesigner for modeskaberen Tom Ford i London. Uddannet som bachelor i 1999 på Fine Art Skulptur, Chelsea College of Art. Blev færdig som master i 2001 fra Fine Art Media, Slade School of Fine Art. Et væld af udstillinger i det meste af verden, i bl.a. Danmark, USA, Peru, Japan, Israel, Kina, Grækenland, Frankrig, Spanien og Italien. Aktuelle udstillinger i år: Videoinstallationen "Promised Land" vises i forbindelse med OL i England, på soloudstilling på Galerie Vanessa Quang i Paris og ved en gruppeudstilling på Trondheim Kunstmuseum i Norge. Desuden bliver værket vist i foråret 2013 på kunstnerens første soloudstilling i London. "Promised Land" blev første gang præsenteret ved Folkestone Triennale 2011 i England. 2011: Skulpturinstallationen "Ode to the Perished" udstilles under Thessaloniki Biennalen 3 i Grækenland. Efterfølgende har State Museum of Contemporary Art i Thessaloniki erhvervet to af skulpturerne. 2010: Kunsten Museum of Modern Art Aalborg - deltager i udstillingen "Hjem til kunsten" med værket "My Cat and I". 2010: "Fortællinger fra periferien", bestilt af Århus Festuge. 2009: "I morgen er alt muligt", bestilt af Århus Festuge. 2009: Filmen "Rendezvous" vises ved Sharjah Biennalen i De Forenede Arabiske Emirater. Værket blev købt af Sharjah Art Museum. 2007: Kunstbygningen i Vrå - deltager med værket "Blind date" i udstillingen "Danmark i Krig". 2007: Nordjyllands Kunstmuseum - kurator på udstillingen "About Time 2" - dansk og international videokunst - deltager selv med værket "Rush hour in Ramallah". 2006: "Journey" - en neonskulptur, bestilt af University College Nordjyllands sundhedslinje. 2005: Nordjyllands Kunstmuseum - kurator på udstillingen "About Time" - dansk og international videokunst - deltager selv med værket "My cat and I". 2004: Nordjyllands Kunstmuseum - separatudstillingen "Stiger Svæver Falder", installation af seks værker i form af video, skulptur, lyd og lys. Derfor Nikolaj Af Gorm spaabæk Hvorfor Nikolaj? Mine forældre udvandrede, da de var unge. Først til Aarhus og siden rundt i Danmark. Da jeg som lille dreng i 50'erne boede i København, var den store by, målt ud af fødestedet, Jyllands største by. Nikolaj Skyum Bendix Larsen er opvokset i Svenstrup. Han er student fra Støvring Gymnasium og lever på samme måde, som så mange gjorde i min barndom: På rejse, et liv som nomade. Fra en adresse i England, rejser Bendix Larsen efter de arbejdsopgaver, der nu er. Præcis som nordjyske håndværkere også gør det i dag i Norge, eller som de østeuropæiske bygningsarbejdere gør, når de kommer her. Eller i slutningen af 1800-tallet, hvor op imod en tredjedel af befolkningen i Hjørring f.eks. udvandrede til Amerika. Det var de unge, der rejste. Og tilbage står fårene på deres knold og glor, som Aakjær skrev, i sin udvandrer sang. Og Rebild og festerne der, kan ses som den tids eksilnordjyders vilje til at fast holde tilknytning til den forladte egn. Nikolaj Bendix Larsens virker over hele verden: Canada, Peru, Indien og Kina for bare at nævne et par eksempler. I hans motivkreds tegnes den rejsende og nomaden, som det ses i " The promised land" , der kunne ses som en treskærms video-installation, på Folkstone Trienalen i 2011. Med udgangspunkt i Calais beskriver han her med poesi og stort nærvær emigranters liv. Fra Afghanistan og Iran, på rejse mod det forjættede land, som det ses her, på den anden side af Den engelske Kanal . Et værk der er anmeldt i en lang række internationalt kendte medier, såsom aviserne The Guardian og The Daily Telegraph, i 2011. I 2005 og 2007 arbejdede Nikolaj Skyum Larsen på Kunsen i Aalborg, som kurator og med egne videoværker Og nu igen på arbejde i sin egen egn, som kunst i avisen.