Fire anholdt for dummebøde-trusler mod handicappet
Frederikshavner i kørestol skulle betale gigantisk ”bøde”
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:28
FREDERIKSHAVN: Politiet anholdt sent fredag eftermiddag to mænd og og to kvinder, der sigtes for at have opsøgt og truet en 37-årig handicappet mand i Frederikshavn.
Ifølge politiet krævede de fire, at manden - som sidder i kørestol - skulle betale en gigantisk ”dummebøde” for at have været stikker.
I første omgang lød dummebøde-kravet på helt op til en kvart million kroner, men kravet blev så nedsat til 60.000 kr.
Politiet dukkede dog op fik anholdt de fire personer, hvoraf de to mænd har udenlandsk baggrund.
Nordjyllands Politi forventer, at i hvert fald de to mænd fremstilles i grundlovsforhør lørdag, hvor de vil blive krævet varetægtsfængslet for trusler.
Ifølge vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi nægter alle fire sig skyldige.
Den handicappede kørestolsbruger har ikke været udsat for fysisk vold, ifølge politiets oplysninger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.