Fire gode grunde til at spise ost

En ny dansk undersøgelse viser, at ost muligvis er sundere end sit rygte og måske ligefrem er forklaringen på at franskmænd lever længere

Colourbox

Colourbox

VERDEN:I årtier har forskere undret sig over det såkaldte franske paradoks, som består i at franskmænd ikke dør tidligere, selv om de spiser relativt usundt.

Og ifølge de danske forskere, der har testet 15 mænds urin og fækalier for en række stoffer, som har betydning for hjertekarproblemer, kan ost måske være forklaringen.

Sammenlignet med mælk medførte ost en betydelig reduktion af urinens indhold af citrat, kreatin og kreatinin og en væsentligt øgning af tarmfloraens metabolitter butyrat, hippurat og malonat.

Butyrat er en forbindelse, der produceres af tarmbakterier. Forhøjede butyrat niveauer blev forbundet med en reduktion i kolesterol, der kan være en af forklaringerne på de færre hjertekarproblemer.

Flere tidligere undersøgelser har også vist at især fed ost synes at have en positiv effekt på helbredet.

Diabetes

En stor befolkningsundersøgelse fra Lunds Universitet Diabetes Center i Malmø i 2014 viste, at de 20 procent, der spiste flest mejeriprodukter med et højt fedtindhold havde en 23 procent lavere forekomst af diabetes 2 i forhold til de 20 procent, der indtog færrest mejeriprodukter. Gennemsnitligt indtog de 20 procent med det højeste forbrug 8 daglige portioner ost, mælk eller andre mejeriprodukter, mens gruppen, der indtog færrest, kun spiste eller drak en portion.

180 ml fermenterede mejeriprodukter, som yoghurt eller ost, om dagen medførte en 20 procent lavere risiko for diabetes 2.

Knogleskørhed

Roquefort, edamer og andre fermenterede oste kan forhindre svækkelse af knoglerne, når du er syg.

Når vi er syge og har betændelse kan vores knogleceller miste deres evne til at danne nyt hårdt knoglevæv. Fibroblaster er elastiske celler i vores blodkar og påvirkes af betændelser, som kan få dem til at deponere kalcium, der kan medføre åreforkalkning - en fortykkelse af væggene i vores arterier.

10 madråd til at styrke dine knogler

En undersøgelse fra Oslo Universitet viste for nylig, at K2-vitamin beskytter mod knoglesvækkelsen. Gærede og modnede fødevarer som klipfisk og lever og oste som den norske ”gammelost”, og Roquefort er rige på K2-vitamin.

10 tegn på at du risikerer knogleskørhed

Men ostene er særligt gavnlige fordi de også indeholder calcium og D3-vitamin, der er en vigtig kombination for knogleopbygning.

Kolesterol

I modsætning til smør ser ost ud til ikke at påvirke kolesteroltallet negativt. Det viser flere undersøgelser - bl.a. fra Danmark i 2004 - der har sammenlignet forskellige kilder til mættet fedt. Mens smør øgede det såkaldt dårlige LDL-kolesterol betydeligt, så syntes ost ikke at gøre nogen forskel.

Da forskerne i 2011 gentog forsøget med endnu flere deltagere og over en længere periode viste de samme resultater sig.

11 madråd til at sænke dit kolesteroltal

Efter seks uger havde deltagerne, der spiste ost, et lavere indhold af kolesterol i blodet end deltagere, der spiste smør. Sammenlignet med perioden før forsøget, hvor deltagerne spiste mindre fedt inklusive mættet fedt, øgedes deltagernes indhold af det dårlige kolesterol heller ikke for ostespiserne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden