Hele landet

Fire grunde til at du bør gnaske chili

Den skræmmende stærke frugt har gode helbredseffekter viser adskillige undersøgelser

Chili Claus har udsat mange for chiliens stærke sider. Her går det ud over borgmester Thomas Kastrup arsen ved Nibe Festival sidste år. Men chilien har mange gode egenskaber. Arkivfoto: Torben Hansen
Chili Claus har udsat mange for chiliens stærke sider. Her går det ud over borgmester Thomas Kastrup arsen ved Nibe Festival sidste år. Men chilien har mange gode egenskaber. Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

HELE LANDET: Chili-Klaus har givet os en klar fornemmelse af at chili kan være både sunde og skræmmende stærke.

Det stærke stof i chili hedder capsaicin og har i adskillige undersøgelser vist sig at have helbredseffekter, der ligefrem har fået producenter til at lave piller med stoffet.

Her er fire grunde til at spise chili dagligt.

1. Længere liv

En helt ny undersøgelse lavet i et samarbejde mellem University of Cambridge School of Clinical Medicine og det kinesiske Akademi for medicinske videnskaber, viser at chilipebre og stærk mad reducerer dødeligheden markant. Personer, der spiser stærk mad to gange om ugen har en 10 procent mindre risiko for at dø i løbet af en 10 års periode end personer, der spiser stærkt mad mindre end en gang om ugen. Spiser man stærk mad 3-7 gange om ugen er chancen for at leve længere 14 procent højere.

2. Hjertet

En undersøgelse i 2012 fra Chinese University i Hong Kong viste at capsaicin påvirker hjertekar-systemet på to måder. Det sænker kolesteroltallet ved at reducere ophobning af kolesterol i kroppen og øge udskillelsen. De blokerer også virkningen af et gen, der får arterierne til at sammentrækkes. Den blokerende virkning tillader mere blod at strømme gennem blodkarrene.

3. Tarmkræft

En undersøgelse i 2014 fra University of California, San Diego School of Medicine, viste, at capsaicin aktiverer en receptor på celler, der forer tarmene og dermed udløser en reaktion, der i sidste ende reducerer risikoen for kræft.

Receptoren eller ionkanalen, kaldet TRPV1 (Transient Receptor Potential Vanilloid 1), aktiveres af epitelceller i tarmene kaldet EFGR, der er en vigtig drivkraft for celledeling.

Otte madråd mod tarmkræft

I et forsøg med mus, der var genetisk udviklet til at udvikle kræfttumorer i tarmen og derefter blev fodret med capsaicin, blev kræftvæksten markant mindre samtidig med at musene levede 30 procent længere.

4. Forbrænding

Pep dine retter op med rigelige mængder chili og smid fedtet - uden at spise mindre. Det er konklusionen efter et forsøg, der viser, at capsaicins påvirkning af TRPV1 også forøger forbrændingen.

Ifølge undersøgelsen i 2014 fra University of Wyoming viste museforsøg, at capsaicin kan stimulere termogenese og energiforbrænding ved at aktivere receptorer i hvide og brune fedtceller.

10 overraskende madråd, der slanker

- Vores forsøg afslørede, at capsaicin sætter gang i TRPV1, der undertrykker fedme forårsaget af en fedtrig kost, forklarer Vivek Krishnan, der er medforfatter på undersøgelsen.

I forsøget, hvor 0,01 procent af den fedtrig kost bestod af capsaicin, forhindrede chilistoffet vægtforøgelse hos vildtype-mus, men ikke hos mus, der genetisk manglede TRPV1.

10 nemme råd til at øge forbrændingen

- Endvidere ændrede capsaicin ikke musenes føde- eller vandindtagelse, selv om det øgede stofskiftet og energiforbrændingen, forklarer Krishnan.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden