Motionsidræt

Fitness dk kræver ulovligt gebyr

Må ikke tage et gebyr for at betale kundernes penge tilbage

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Jens Morten

DANMARK: Meld dig ind for et år - så får du en måned gratis, lyder et af slagtilbuddene hos Fitness dk.

Årsmedlemskabet kan imidlertid viser sig at give bagslag. For hvis du ønsker at melde dig ud igen, efter at der for eksempel er gået et halvt år, koster det et gebyr på 150 kroner for at få pengene tilbage for det resterende halve år.

Men det er ulovligt, vurderer Andreas Weidemann, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.

- Man må ikke opkræve et gebyr for at opsige abonnementet, når bindingsperioden er slut, siger han til metroxpress.

Weidemann understreger, at man har krav på at få sine penge tilbage, selv om man har betalt forud, og at bindingsperioden højst må være seks måneder.

Dækker omkostninger

En af de kunder, der har punget ud med 150 kroner for at slippe ud af medlemskabet, er Robin Alexandersen. Paradoksalt nok var netop gebyrer en af grundene til, at han meldte sig ud:

”Fik endelig nok af Fitness dk og deres mange regler, gebyrer, ufleksibilitet og meget andet”, skriver han på TrustPilot.

Fitness dk oplyser, at det ulovlige udmeldelsesgebyr på 150 kroner ”dækker de administrative omkostninger, vi har ved at håndtere opsigelsen før tid”, og er ikke umiddelbart klar til at droppe gebyret.

- Vi er ikke blevet kontaktet af Forbrugerombudsmanden om, at vi skulle gøre noget ulovligt, men vi vil tage en dialog med dem omkring, hvorvidt det er et ulovligt gebyr, siger markedschef Marianne Frandsen til metroxpress.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden