Fitness i høj kurs
Næsten 60 mødte frem til informationsmøde i Løgstør
LØGSTØR: Interessen for at få et fitness-center til Løgstør er åbenbart stor. Næsten 60 interesserede var mødt frem til informationsmødet, som Løgstør Hallerne og arbejdsgruppen bag etableringen af Løgstør Fitness stod bag, og deltagerne fyldte dermed næsten cafeteriet i Hallen.Claus Jensen, Løgstør Hallerne bød velkommen og fortalte kort om planerne om et fitness center, som har åbent, når brugerne ønsker det. Derefter tog rådgiver Charlotte Agergaard over og fortalte om Foreningsfitness-konceptet, som er udviklet i samarbejde mellem DGI og DIF. Foreningsfitness har allerede deltaget i de første sonderinger og drøftelser omkring etableringen i Løgstør, og ud over en bred rådgivning omkring etableringen, instruktøruddannelse og udvikling, kan Foreningsfitness også bidrage med kapital på op til 400.000 kr., såfremt budgetmateriale og diverse aftaler godkendes. Efter mange positive tilkendegivelser fra tilhørerne og gode konstruktive spørgsmål på mødet er optimismen stor i arbejdsgruppen bag fitness-planerne. Håbet er, at det nye fitness-center i Løgstør kan stå klar primo 2013.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.