Sæby

Flere frivillige søges til Familieoplevelsesklub

Klubben i Frederikshavn-Sæby under Red Barnet startede for to år siden og ønsker flere med

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Red Barnet står overordnet for Familieoplevelsesklubberne.Privatfoto

FREDERIKSHAVN/SÆBY:I efteråret 2014 startede der under Red Barnet en familieoplevelsesklub op i Frederikshavn/Sæby, og de første møder og kontakter til ambassadører fra kommunen begyndte. Der var i opstarten fire-fem frivillige, og samtaler med de første familier.

Formålet med klubben er at styrke socialt udsatte børns muligheder for at få mod og handlekraft til at udvikle deres ressourcer til at mestre deres eget liv på lige fod med andre børn i Danmark.

- Vi har 11 ture årligt, og vi inkluderer kulturelle højtider (julehygge, Halloween, fastelavn), fortælles der fra familieoplevelsesklubben.

- Vi forsøger, alt efter budget, at arrangere en overraskelsestur hvert år. Sidste år var vi heldige at have penge til en tur i Faarup Sommerland.

Målgruppen

- Vores ambassadører henviser familier til vores klub. Familierne skal have ét barn i aldersgruppen 5-12 år, og så længe dette er gældende, kan samtlige børn i familien deltage.

Klubben må kun søge midler lokalt, og det er til dels ved kommunen, fonde og private virksomheder.

- Vi mangler frivillige. Ved interesse kan der skrives til klubbens mail frederikshavnfamilieklub@redbarnet.dk.

- Det giver mig meget, at kunne være med til at give børn i lokalområdet nogle fede oplevelser med hinanden og deres forældre. siger Lotte Bisgård, der er frivillig i Frederikshavn.

- Vi frivillige har et super sammenhold. Red Barnet sætter nogle fede rammer op for os, og sørger for at vi løbende bliver klædt på til det frivillige arbejde, siger Jonas, frivillig i Frederikshavn.

- Det er dejligt at se, at vores arrangementer bærer frugt - børnene knytter bånd på kryds af familierne, og ligeledes gør forældrene, siger Leyla Halici, frivillig i Frederikshavn.

- Med hensyn til de fremtidige planer arbejdes der på at få en mini-lejr op at stå til sommeren 2017 for vores familier, lyder meldingen fra familieoplevelsesklubben.

Info omkring Familieoplevelsesklubberne generelt: https://redbarnet.dk/vores-arbejde/fattigdom-i-danmark/oplevelsesklubber/.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.