Politi

Ung mand faldt i døden i Aalborg

Tragedie på Vesterbro onsdag eftermiddag

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto Jesper Thomasen

AALBORG:En ung mand omkom onsdag eftermiddag efter et fald fra en tagterrasse i Aalborg.

Det oplyser vagtchef Jess Falberg, Nordjyllands Politi.

Politiets efterforskning onsdag har klarlagt, at der ikke var tale om en forbrydelse.

Episoden fandt sted på Vesterbro, tæt på Borgergade.

Vidner har over for politiet forklaret, at den unge mand var alene på tagterrassen.

- Der blev ydet førstehjælp på stedet, og den unge mand blev kørt på Aalborg Universitetshospital. Her blev han erklæret død klokken 14.15, oplyser vagtchefen.

Sent onsdag var de pårørende endnu ikke blevet underrettet, så vagtchefen kom ikke med yderligere oplysninger om afdøde.

Vesterbro var helt eller delvist spærret i cirka halvanden time, mens politi og ambulancefolk arbejdede på stedet.