Flere uheld på sneglatte veje

Sneen giver udfordringer i den nordjyske trafik

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sneen gav problemer for lastbiler på Universitetsboulevarden i Aalborg. Foto: Ole Sanvig Knudsen

NORDJYLLAND:Snevejret påvirker mandagstrafikken i hele Nordjylland, og flere steder har sneen også resulteret i uheld.

Siden klokken 10 har Nordjyllands Politi kørt til seks uheld, der formentlig skyldes de sneglatte føre. Ingen personer er kommet alvorligt til skade ved uheldene, oplyser vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.

Det er især i Himmerland, at det er gået galt for bilister.

Mandag eftermiddag havde tre lastbiler problemer på Hadsund Landevej lige syd for Gistrup, hvor de ikke kunne komme op ad den stejle bakke ved Lundby Krat. Det skabte en del kø i det sydgående spor.

Omkring klokken 10 mistede en bilist herredømmet over sin bil på motorvej E45 syd for Handest. 10 minutter senere skete der et solouheld på Aarsvej ved Skarp Salling, og omkring klokken 10.30 stødte to biler sammen ved Farsø.

Klokken 11.15 skete der endnu et solouheld ved Gistrup, og omkring klokken 12 var to bliver involveret i et uheld på Fjordvej ved Gedsted.

Endelig mistede en bilist herredømmet over sin bil på motorvej E39 i sydgående retning ved Nørresundby omkring klokken 12.40. Heller ikke her skete der personskade.

Lastbiler sad fast

På Universitetsboulevarden op mod motorvejstilkørslen ved Th. Sauers Vej gik trafikken stort set gået i stå omkring klokken 13, fordi flere lastbiler ikke kan køre op ad bakken.

Fire lastbiler holdt stille i begge vognbaner lige før rundkørslen, og bilisterne kunne med forsigtighed sno sig imellem de strandede lastbiler.

Efter cirka en halv time, lykkedes det lastbilerne er komme fri, og der er nu atter fri bane.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.