Flores er udeblevet fra AaB-træning

Peruvianeren har forlænget sin ferie uden AaB’s tilladelse

Thomas Jasper
Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
AaB 19. juli 2018 12:20 - Opdateret 20. juli 2018 10:59

FODBOLD: Edison Flores er endnu ikke tilbage i Aalborg, selv om det var planen, at peruaneren i denne uge skulle være stødt til AaB-truppen ovenpå sin ferie efter VM.

Flores har uden AaB’s tilladelse forlænget sin ferie.

- Han er forsinket, men det er ikke en forsinkelse, vi har accepteret. Han har ikke fået lov til at blive væk i længere tid, men jeg er i dialog med Edison, og forhåbentlig ser vi ham snart i Aalborg igen, siger AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde.

Edison Flores’ fravær skyldes ikke, at et salg af peruvianeren er under opsejling.

- Vi har talt med Edison om, at denne sommer kunne være et godt tidspunkt at sælge ham på, hvis der kom et tilbud, der var det rigtige for både Edison og AaB. Vi har fået flere tilbud på ham, men de har ikke været gode nok, siger Allan Gaarde.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...