Fodbold

Flot comeback gav sejr til FfI

FfI kom bagud 0-2 mod Vraa/Børglum IF men vandt 4-2

FfI fik vendt hjemmekampen i serie 1 mod Vraa/Børglum IF.Arkivfoto: Michael Bygballe
FfI fik vendt hjemmekampen i serie 1 mod Vraa/Børglum IF.Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

Opdateret kl. 14:42

FREDERIKSHAVN: For første gang nogensinde mødtes førsteholdene fra FfI og Vraa/Børglum IF i en turneringskamp, og FfI endte som vindere med en sejr på 4-2, selv om gæsterne fra Vraa førte 2-0.

Efter 20 minutters spil bragte Thomas Andersen Vrå/Børglum foran 1-0, og otte minutter senere var Leif Larsen på pletten og øgede til 2-0.

Først kort inden pausen lykkedes det for FfI's Sadik Mehmeti at reducere til 1-2, men efter pausen fik frederikshavnerne gang i scoringen.

Jack Vejle udlignede til 2-2 efter knap en times spil, og blot fire minutter senere scorede Thomas Petersen til 3-2, inden Mads Møller seks minutter før tid rundede af med et pletskud til 4-2.

Gå til relaterede emner

Forsiden