Fodboldjul med divisionshold
Indestævne med Hobro, Vendyssel FF, AaB og Jammerbugt
NØRHALNE: Selv om landets bedste fodboldrækker holder vinterpause, så bliver der fredag, søndag og mandag alligevel mulighed for at se divisionsspillere i aktion.
For 32. gang inviterer Fremad Nørhalne nemlig til det traditionelle indestævne i fodbold, Nørhalne VVS Cup, i Nørhalne Hallen med en samlet præmiesum på 13.000 kroner.
Fredag aften spilles de første to indledende puljer.
Pulje 1 omfatter et af favoritholdene, Birkelse IF, samt Lindholm, Skjold Sæby, Nørresundby og Taars/Ugilt.
Aalborg-hold mødes
Fredag aftens anden pulje tæller en anden af favoritterne, Løgstør IF, som udelukkende kommer op mod hold fra Aalborg.
Derfor bliver der rigeligt med lokalopgør, når AaB, Aalborg Chang, Aalborg KFUM og Vejgaard også skal møde hinanden.
Søndag aften spilles de sidste to indledende puljer.
Hobro mod Vendsyssel
Her har lodtrækningen maget det således, at divisionsholdene Hobro IK, Vendsyssel FF og Jammerbugt FC er i samme pulje. De øvrige hold i pulje 3 er Asaa og Biersted.
Den sidste pulje tæller Sulsted, der altid er blandt favoritterne, samt NUBI, Brovst, Aabybro og værterne, Fremad Nørhalne.
De to bedste hold fra hver indledende pulje spiller mandag aften i finalestævnet, hvor der er 5.000 kroner til vinderne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.