Dronninglund

Fødevaremarkedet Meny åbner nu

Nyt navn til supermarkeder i Dronninglund og Klokkerholm

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Man skal lige vænne sig til, at butikken nu hedder Meny og ikke Eurospar. Det er dog ikke bare navnet, der er ændret. Det gælder hele konceptet.

DRONNINGLUND/KLOKKERHOLM:- Ambitionen er, at det daglige indkøb skal være lettere og mere inspirerende, fortæller købmand Anders Dige om baggrunden for, at hans butik, Eurospar, i Dronninglund, den 30. maj åbner under navnet Meny.

Gennem flere uger er der vendt op og ned på butikken, ligesom der er blevet plads til flere nye varer.

- Vi ved, at mange efterspørger inspiration, oplevelser og nye måder at tænke måltider på, når de handler, fortsætter Anders Dige.

- Med Meny forsøger vi at åbne et fødevaremarked, hvor kærligheden til mad gennemsyrer butikken. Vi kalder det helt bevidst et fødevaremarked, og det er faktisk nyt i Danmark. Vi vender på en måde tilbage til dagligvarehandelens rødder. Meny bygger nemlig på den samme glæde ved friske ferskvarer og godt produktkendskab, som fandtes i torvehandelen i gamle dage, konstaterer Anders Dige.

- Det skal være let at købe inde, og hos os er hverdage lige så meget maddage som weekenden. Vi samarbejder bl.a. med Karolines Køkken om opskrifter på nem hverdagsmad på 20 minutter. I delikatessen præsenterer vi seks forskellige måltidsløsninger, hvor ingredienserne er lagt frem i en køler sammen med opskrifterne. Vore medarbejdere, eller som vi kalder dem, madarbejdere, har været på kursus og er virkelig klar til at hjælpe og servicere kunderne. Vi glæder os helt vildt til det nye koncept. Siden krisen startede, har man kun fokuseret på pris, pris og pris. Til en lav pris hører også en ringere kvalitet. Det bliver rart at skulle konkurrere på kvalitetsfødevarer, tilføjer købmand Anders Dige.

SuperBest i Klokkerholm tilslutter sig det nye koncept og hedder fremover også Meny.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.