Biblioteker

Fødselsdag fejres

Det ubemandede bibliotek i Dronninglund fejrer to år

To år med ubemandet bibliotek fejres. Arkivfoto: Jørgen Ingvardsen.
To år med ubemandet bibliotek fejres. Arkivfoto: Jørgen Ingvardsen. Kurt Bering

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Der sker en masse spændende ting på Brønderslev Kommunes biblioteker her i foråret.

Der er bogcafé tirsdag 22. januar og torsdag 24. januar på henholdsvis Borgen i Jerslev og på Dronninglund Bibliotek.

Bibliotekar Jytte Albrektsen giver sit personlige bud på ny læsning.

- For alle læselystne er der inspiration at hente til læsning i de mørke vinteraftener, lover biblioteksleder Bente Kristoffersen.

Hele to bogpushere kommer på besøg søndag 27. januar. Det er Jannik Lunn, der er journalist på branchebladet Bogmarkedet, og Kåre V. Poulsen, redaktør på DR Kultur, giver et overblik over bogsæson 2012.

Der bliver præsenteret udgivelser på dansk og udenlandsk skønlitteratur, krimier, biografier og udvalgte fagbøger. De kommer ind på tendenser og temaer i årets produktion.

Søndag 3. februar er der åbent hus for strikkeentusiaster. I bibliotekets café kan man møde andre, der er vilde med at strikke og hækle. Marianne Mortensen og andre lokale strikkenørder viser tørklæder og sjaler – både strikkede og hæklede. - Man kan få masser af inspiration, lover biblioteket, der opfordrer til at tage eget strikketøj med.

”Selvværd for kommende klimakteriesild og sprøde mormor-makreller” er temaet torsdag 7. februar.

Pigeaften

Man kan her høre om selvværd og hvordan man kan give sit selvværd et boost, mindske stress og komme sine drømme nærmere. Aftenens gæst er sygeplejerske, psykoterapeut og tankefeltterapeut Merete Bohn Nielsen.

Der er tale om en pigeaften, hvor man forkæler sig selv.

Bogsalg

Lørdag 9. februar er der bogsalg og fødselsdag på Dronninglund Bibliotek.

Der fejres to år fødselsdag for det åbne bibliotek i Dronninglund. Derfor er der kæledyrstræf for alle børn. Man kan tage sit kæledyr med på biblioteket, hvor der tages et billede.

Man kan snakke med andre om kæledyr og måske se nogle dyr man aldrig har set før.

Biblioteket holder så bogsalg i mellemgangen. Biblioteket lover, at der er billige priser.

Der sælges ud af kasserede materialer.

”Få styr på hormonerne”. Det er temaet torsdag 14. februar. Her er det læge Charlotte Bech, der er aftenens gæst på Brønderslev Bibliotek.

- Hvad nu, hvis det ikke er en selvfølge, at livet efter de 35 år er lig med væske i kroppen, overvægt og søvnbesvær. Hvad nu, hvis du kan blive slankere, sundere og stærkere og meget mere dig selv. Charlotte Bech giver råd om, hvordan man tackler vægtøgning, mormorarme og svedetur.

26. februar er der forfattermøde med Christian Jungersen.

Han er kendt for "Du forsvinder", der har ligget på bestsellerlisten siden den udkom i marts i fjor. Bogen er netop solgt til udgivelse i USA. Christian Jungersen har skrevet en djævelsk og filosofisk kærlighedsroman om et ægtepar, hvor manden ændrer personlighed efter en hjerneskade.

Af andre gæster kan nævnes Peter Thomsen og Vivian Høxbro.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden