Første nederlag en realitet
Jammerbugt FC slået klart på eget græs af Aarhus Fremad
JETSMARK: Jammerbugt FC formåede fredag aften ikke at følge op på en lovende sæsonstart med fire point i to kampe i fodboldens 2. division grp. 3.
På eget græs tabte træner Martin Pedersens hold med 0-3 til Aarhus Fremad.
Jammerbugt FC fik en forfærdelig start på kampen, da gæsterne bragte sig foran i opgørets første minut.
Skarpretter var Sebastian Hvidman.
Denne chokstart formåede hjemmeholdet ikke at overvinde, og ondt blev værre, da Aarhus Fremad også kom foran med to mål. Målscorer efter 68 minutter var Morten Bundgaard Andersen.
Det skete få minutter efter, at hjemmeholdet havde fået udvist sin midtbanedynamo Nicklas Sørensen.
En mand i undertal formåede Jammerbugt FC ikke at holde gæsterne stangen, så Khaled Paikar kunne kort før tid udbygge til slutresultatet 0-3.