Første stik: Trætte af at skulle sige nej
To nye mødelokaler, faciliteter til fysioterapeut Kim Harlund og så en fordobling af overnatningskapaciteten, så der bliver plads til 140 overnattende gæster.
Det bliver resultatet, når Idrætscenter Vendsyssel (ICV) i Vrå om knap et år kan tage en udvidelse af sit eksisterende vandrehjem i brug.
- Vi har så stor belægning, at vi alt for ofte må sige nej til klubber, der vil på træningslejr. Med byggeriet får vi mulighed for at tage flere hold ind samtidig, siger centerchef Alex Rasmussen.
Mange vil gerne bruge faciliteterne i Vrå, hvor der også er kunststofbane. Man har i øvrigt lige tegnet en ny tre-årig aftale med Vendsyssel FF, der holder til i Vrå, hvilket ifølge centerchefen også opfattes som en blåstempling af stedet rundt omkring.
Arne Andersen A/S skal igen stå for byggeriet, der har en volumen på omkring 17 millioner kroner.
Når der på mandag er generalforsamling i ICV, så vil de fremmødte få en orientering om udvidelsen - men ellers er det et helt andet byggeri, der snakkes om i Vrå i øjeblikket, nemlig den kommende skole- og daginstitution. Her er idrætscentret repræsenteret i den afgørende fase, inden vinderen af projektkonkurrencen udpeges i august 2017. Arkitektfirmaerne Arkitema Architects og AART architects er gået videre i udbudsprocessen om at opføre fremtidens skole og børnehus i Vrå med tilhørende bibliotek, idrætshal og sammenhængende udearealer - et byggeprojekt til 178 mio. kr. som placeres tæt på idrætscentret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.