Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg er én af de lærere, der netop er blevet fyret i en nordjysk kommune. Jeg skriver ikke for at få medlidenhed. Jeg skriver, fordi jeg er oprigtigt bekymret – ikke for mig selv, men for jeres børn.

Jeg har set det indefra: Hvordan presset på folkeskolen er blevet større år for år. Hvordan støtten til børn med særlige behov er blevet mindre. Hvordan lærere og pædagoger hver dag har kæmpet for at få alle børn med, men med færre og færre ressourcer.

Nu er det, der ikke måtte ske, sket igen. Kommunens økonomi er så dårlig, at man igen har valgt at skære netop dér, hvor det gør mest ondt: hos børnene. Man fyrer lærere og pædagoger – de mennesker, der er tættest på eleverne, og som kender deres behov, styrker og udfordringer.