Forårsstemning på Vivaldi

Nyt friplejehjem med 44 pladser er klar til åbning i juni. Aleksia Bertelsen gør klar til åbningen

Esben Heine og Michael Koch
Aleksia Bertelsen kan nyde synet af byggepladsen i det kolde vejr.
Brønderslev 9. marts 2018 11:00

BRØNDERSLEV: Arbejdet et ny Vivaldi Friplejehjem i Brønderslev skrider planmæssigt frem. Den ny forstander, Aleksia Bertelsen, er forlængst trukket i arbejdstøjet, og forbereder så småt, at der kan tages imod beboere fra 1. juni.

Aleksia Bertelsen har været ansat i et par måneder, og hun har travlt med at gøre klar til åbningen.

Hun har sit kontor tre forskellige steder, dels på Danske Diakonhjems hovedsæde i Vejle, dels på Asaa Friplejehjem samt hjemme i Nørresundby. Hun glæder sig til, at hun kan rykke ind på sit kontor i det plejehjem, der er ved at blive opført.

Midt i maj skulle håndværkerne være så godt som færdige, så det afsluttende arbejde kan komme i gang.

- Der vil løbende rykke beboere ind, fortæller Aleksia Bertelsen.

Hun har haft møde med visitationen i Brønderslev Kommune, der skal vurdere ansøgningerne fra ældre. Det ny plejehjem med 44 pladser skulle tage trykket af ventelisten til plejehjemspladser.

Noget af det første, der ansættes, og som skal til- træde op til åbningen, er en afdelingssygeplejerske samt en økonoma.

De ældre får mulighed for at bistå med madlavningen i det omfang, det er muligt.

Og under alle omstændigheder kommer de til at opleve duften af mad på Vivaldi Friplejehjem, der får eget køkken.

- Der skal ansættes medarbejdere i den kommende tid. Vi er derfor med på jobmessen tirsdag 13. marts, hvor vi regner med at komme i kontakt med kommende medarbejdere.

Aleksia Bertelsen siger, at pårørende kommer til et hjem, hvor deres pårørende bor - og ikke et plejehjem.

- Det er beboernes hjem, siger hun.

Huslejen bliver omkring 7.000 kr. pr. måned, hvortil kommer mad, vask med mere.

Danske Diakonhjem følger de priser, der er udstukket af Brønderslev Kommune, så der er næsten ens priser på alle plejehjem i kommunen.

Danske Diakonhjem regner med ansøgere både fra Brønderslev Kommune og fra nabokommuner.

Aleksia Bertelsen var indtil årsskiftet ansat på Aabybro Plejehjem. Hun kom 1. juni 2015 til Aabybro Plejehjem, hvor hun skulle rette op på forholdene, efter at de to foregående ledere begge var blevet fyret.

Danske Diakonhjem overtog i 2007 Aabybro Plejehjem.

44-årige Aleksia Bertelsen har 19 års erfaring inden for ældreområdet - som sygeplejerske på ældrecentre, som visitator og underviser på SOSU Nord i Aalborg, og i seks år, inden hun kom til Aabybro, var hun overordnet leder af seks aktivitetscentre i Hjørring Kommune.

Hun er gift med Peter, der er pædagog, og de har døtrene Celina på 14 år og Julia på 11 år.

- Det er en stor udfordring at være leder af et helt nyt plejehjem, siger Aleksia Bertelsen. Der var 17 ansøgere til jobbet som forstander.

Det er det tredje plejehjem, Danske Diakonhjem står bag i Brønderslev Kommune. Plejecentret Kornumgaard er ældst, og senest er så

Mandag 19. marts er der møde for interesserede på Restaurant Hedelund i Brønderslev. Her kan man møde både Emil Tang, der er direktør i Dan ske Diakonhjem, og Aleksia Bertelsen, der vil besvare spørgsmål fra interesserede.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...