EMNER

Foreninger i gågaden på lørdag

FREDERIK og FUF genopliver Foreningernes Dag

Foreningernes Dag på lørdag byder blandt andet på spejderaktiviteter i gågaden. Arkivfoto: Bent Jakobsen
Foreningernes Dag på lørdag byder blandt andet på spejderaktiviteter i gågaden. Arkivfoto: Bent Jakobsen

FREDERIKSHAVN: Lørdag fra klokken 10.00 til 14.00 er der premiere på Foreningernes Dag i Frederikshavn.

Det er FUF (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) og FREDERIK, der har taget initiativ til et mere koordineret foreningssamarbejde.

Det lokale foreningsliv er inviteret ind i Frederikshavns midtby, og her fordeler de lokale ildsjæle sig i gågaden og de mange centrale torvepladser.

Dagen vil byde på forskellige oplevelser i from af blandt andet spejder-aktiviteter, opvisning i såvel dans som gymnastik, konkurrencer, skuespil og ansigtsmaling samt skydning i det ledige butikslokale, der tidligere husede Fona.

Godt samarbejde

- Vi ser frem til at byde de mere end 15 lokale foreninger velkommen, til en dag hvor vi alle har fokus på de mange ildsjæle, som gør en stor forskel hos den enkelte forening, udtaler initiativtager Alif Kracht fra FUFs styrelse.

At det netop er Frederikshavns gågader, der danner underlag for Foreningernes Dag, er ingen tilfældighed.

- Samarbejdet mellem lokale fællesskaber båret frem af ildsjæle inden for musik, sport, kultur og fritid, er en af FREDERIKs strategier, udtaler handelschef Dan Kobberup fra byens handels- og virksomhedsforening.

Lokal forankring

- Vi har gennem de seneste år, arbejdet målrettet på, at skabe lokal forankring hos foreningslivet, eftersom det giver mere mening og langsigtet udvikling.

- Andre cityforeninger og storcentre i særdeleshed satser mere på ”udenbys” artister, som kan bestilles nemt og bekvemt hos et væld af eventbureauer. Vi har i FREDERIK bevidst fravalgt, de fleste af denne type arrangementer i vores aktivitetsstrategi. Vi har derimod primært holdt fokus på lokale aktører inden for musik, sport, kultur og fritid, da dette giver stærkere oplevelser og netop derfor glæder vi os til premieren på Foreningernes Dag på lørdag, afslutter handelschefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden