Aalborg

Foreninger tjente millioner under DGI Landsstævne

Frivillige får en stor tak for indsatsen

Der var et tydeligt signal fra landsstævnet til alle om, at ”det er fedt at være frivillig”. Foto: Torben Hansen
Der var et tydeligt signal fra landsstævnet til alle om, at ”det er fedt at være frivillig”. Foto: Torben Hansen

Opdateret 16. maj 2022 kl. 15:43

AALBORG: Foreninger i Nordjylland har tjent to millioner kroner på DGI Landsstævne 2017 i Aalborg.

Ikke færre end 4500 frivillige hjalp til med mad, overnatning, affald, åbning, parade, afslutning og meget mere. Hver frivillig har tjent 40 kroner i timen, der gik til foreningsarbejde eller et godt formål.

Pengene kunne altså ikke tjenes ind til privat forbrug.

Peter Otto Yde Thomsen fra DGI Nordjylland var hovedansvarlig for de frivillige under landsstævnet.

- Vi er dybt taknemmelige over foreningernes store engagement, siger han.

Især to foreninger skiller sig ud. Nørresundby Forenede Boldklubber, NFB, og Skalborg Sportsklub, er højdespringerne.

400.000 til to klubber

De to klubber har nemlig tilsammen tjent 20 procent af den samlede indtjening på de to millioner kroner.

- Det er helt fantastisk, det de har leveret. Det er helt vildt, hvad de to klubber har lavet. Havde vi haft flere af dem, ville det selvfølgelig have været dejligt, siger Peter Otto Yde Thomsen.

Nørresundby FB har tjent 200.000 kroner, og det er også cirka det, Skalborg Sportsklub har tjent på at stille frivillige kræfter til rådighed.

De to foreninger har taget sig af campingarealer. Nørresundby FB stod for Camp Stigsborg, og Skalborg Sportsklub for Camp Skalborg på Dyrskuepladsen med vagt begge steder døgnet rundt.

En fest for frivillige

Begge foreninger har også hjulpet med forplejning. Skalborg Sportsklub har haft godt 200 frivillige i gang, og i Nørresundby FB er der tale om over 300 frivillige.

Nørresundby FB’s formand Thomas Bunch Jensen glæder sig over den store indsats.

- Vi holder en fest for vores frivillige, som en stor tak. Vi elsker at feste og hygge os og have det sjovt i vores klub, siger han.

Klubben vil ellers bruge pengene i hele klubben til det daglige arbejde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden