Forfra med plan for Fayesgade
Teknisk udvalg fastholder, at kommuneplanen skal holdes, og det vælter plan om byggeri af ni nye boliger i Fayesgade i Hobro
Et borgermøde, en underskriftsindsamling i kvarteret og indsigelser fra seks beboere har gjort så dybt indtryk på medlemmerne af Mariagerfjord Kommunes udvalg for teknik og miljø, at udvalget har besluttet, at det ikke vil dispensere for kommuneplanen for området. Det betyder reelt, at ejeren af ejendommen Fayesgade 12 enten bliver tvunget til at opgive byggeplaner for nybyggeri med ni lejligheder eller tvunget til at lave sit byggeprojekt om. I kommuneplanen opererer man med en maksimal bebyggelsesprocent på 30, men nybyggeriet ville nå op på en bebyggelsesprocent på 85, hvad der også var en af de væsentligste indvendinger, da kommunen holdt møde med bygherre og de berørte parter 31. januar. Embedsmændene havde overfor udvalget foreslået, at man så vidt muligt tog hensyn til beboernes indvendinger. Men her overraskede udvalget med meldingen om, at man simpelt hen fastholder bebyggelsesprocenten i kommuneplanen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.