Formandspost besat ved kampvalg
Steen Jensen formand for nyt Folkeoplysningsudvalg
SÆBY: Steen Jensen (58), forstander på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole og tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem, er valgt som formand for det nye Folkeoplysningsudvalg.
Det skete med en 5-2 sejr efter kampvalg med Else Schaltz fra Idrætssamvirket.
Næstformand i udvalget blev Børge Jensen, DOF, der repræsenterer aftenskolerne.
De øvrige foreningsrepræsentanter i udvalget er Henrik Carlsen, FUF, og Karina Gajhede, Idrætssamvirket.
Folkeoplysningsudvalget har fået ny struktur og består nu desuden af tre byrådsmedlemmer, der repræsenterer hvert sit fagudvalg: Mogens Brag (V), kultur- og fritidsudvalget, Brian Kjær (S), børne- og ungdomsudvalget, samt Bent H. Pedersen (S), socialudvalget.
Udvalget udsatte en ansøgning fra MTB Frederikshavn om 185.000 til indretning og ombygning af Ungdomsborgen, hvor mountainbikerytterne er klar til at flytte ind.
- Vi beder om nogle flere oplysninger, inden vi beslutter os, siger Steen Jensen, der lægger op til en principiel debat om, hvordan midlerne til foreningslivet skal fordeles.
- Alle ved, at der bliver færre borgere og færre midler, så vi kommer til at overveje, hvor mange forsamlingshuse og lignende, der er behov for om, hvor det giver mening at flytte sammen, siger Steen Jensen.
FFK fik 40.000 kr. til en langvarig sag om ny belysning på Flade Engvej, og Voersaa Idrætsforening fik 45.000 i støtte til nyt varmtvandsanlæg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.