Video: Se vælgermødet i Hjørring her
Nordjyske sendte det sidste af De Omvendte Vælgermøder fra Hjørring Kommune
Opdateret kl. 13:37
Torsdag 11. november sendte Nordjyske det sidste i rækken af Omvendte Vælgermøder. Vi slutterdeaf i Hjørring Kommune, hvor vi besøgte Hjørring Private Realskole.
De politiske kandidater indtog stolerækkerne med sammen med elever fra 7., 8. og 10. klasse på skolen. På scenen var der to vælgere og en ung elev. De blev udgangspunktet for dagens debat. Mødet blev sendt direkte fra kl. 12:45, og du kan se eller gense det i denne artikel.
De Omvendte Vælgermøder
Vælgermøder har en tendens til at følge en klassisk model. Det vil Nordjyske lave om på. Med De Omvendte Vælgermøder bliver tingene vendt på hovedet, så vælgerne kommer i fokus.
- Det er vælgere, der er hovedgæsterne i et talkshow, hvor publikum består af politikerne. Det er altså ikke bare vælgerne, der skal blive klogere på politikerne, men også politikerne, der skal blive klogere på vælgerne, fortæller en af arrangørerne, konceptchef i Det Nordjyske Mediehus, Tom Bue.
De Omvendte Vælgermøder finder sted i løbet af oktober og november. Møderne bliver livestreamet, men optages samtidig, så der efterfølgende kan bringes højdepunkter.
Datoer for De Omvendte Vælgermøder:
Region Nordjylland: 13. oktober
Jammerbugt Kommune: 25. oktober
Mariagerfjord Kommune: 26. oktober
Brønderslev Kommune: 28. oktober
Vesthimmerlands Kommune: 3. november
Frederikshavn Kommune: 4. november
Hjørring Kommune: 11. november
- Ambitionen er at skabe et rum, hvor alle bliver klogere gennem dialog. Et moderne, digitalt forsamlingshus.
Vælgermøderne bliver desuden afholdt i miljøer, der afspejler nogle af de temaer, der med garanti kommer på bordet.
Der bliver plads til en let og underholdende tone, men stadig med bid. Hovedværten bliver Nordjyskes digitale debatredaktør, Johannes Jacobsen.
- Vi siger lidt frækt, at politikerne for en gangs skyld skal lytte. Vi håber, at dét udgangspunkt vil bringe en nærværende og ærlig debat med sig, siger Johannes Jacobsen.
Der bliver afholdt et vælgermøde i hver af de 11 nordjyske kommuner foruden vælgermødet i forbindelse med regionsvalget.
Har du spørgsmål, så send os en mail på valg@dnmh.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.