Forsinkelse til millioner

Hver dag uden fiskeri af sperling koster fiskere og fiskemelsindustri millioner

Hanstholm Fiskemelsfabrik havde udsigt til en ekstra omsætning på 30 millioner kroner. Nu bliver beløbet mindre for hver dag der går uden fiskeri efter sperling. Foto: Peter Mørk <i>Foto: Peter Mørk</i>

Hanstholm Fiskemelsfabrik havde udsigt til en ekstra omsætning på 30 millioner kroner. Nu bliver beløbet mindre for hver dag der går uden fiskeri efter sperling. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

HANSTHOLM:For tre uger siden lød det glade budskab til fiskere og fiskemelsindustri, at ICES, det internationale havforskningsråd, anbefalede en kvote på 100.000 tons af industrifisken sperling i årets sidste måneder. Siden har både fiskere og industrien ventet på, at EU-kommissionen meldte en kvote ud.

- Frustrationerne stiger for hver dag, der går, og desværre koster det både fabrikkerne penge i takt med, at der bliver mindre og mindre tid til at fiske sperlingen, siger adm. direktør Peter Jensen, Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S til NORDJYSKE Stiftstidende.
Hans skøn er, at fabrikken realistisk havde haft mulighed for at få tilført omkring 10.000 tons hårdt tiltrængt sperling, hvis kommissionen havde reageret hurtigt på anbefalingen fra ICES og fastsat en kvote.
- 10.000 tons svarer til en ekstra omsætning i størrelsen 30 millioner kroner for Hanstholm Fiskemelsfabrik - og så er det jo ret enkelt at regne ud, hvad vi taber i takt med at dagen og ugerne går uden fiskeri efter sperling, siger Peter Jensen, der betegner situationen som utryk for ”EU fra sin værste side”.
- I det sidste halve år har brisling stort set været den eneste tilgængelige industriart, men både september og oktober har budt på vejr, der har gjort fiskeriet dårligt, siger Peter Jensen.
I fiskeriet er frustrationerne tilsvarende store. Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, skønner at hver dag uden mulighed for at fiske sperling koster fiskeriet omkring en million kroner.
- Der er ingen grund til at vente længere på EU. Fødevareminister Mette Gjerskov skal sætte fiskeriet i gang med det samme, siger Svend-Erik Andersen.
Hvor der oprindelig var forventninger om, at der kunne fiskes sperling til en værdi af 100 millioner kroner, er realiteterne anderledes nu. Sperlingfiskeriet skal stoppe til nytår, og jo senere det kommer i gang, jo mindre en del af den anbefalede kvote kan fiskerne nå at hente i land.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
40.000 kunder uden strøm - beboere hørte stort brag
Luk