Retspleje

Forsøgte at sætte ild på restaurant

Erkendte at have kastet med sten

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 14:58

HADSUND: En 32-årig mand fra Hadsund blev onsdag i byretten i Aalborg idømt en behandlingsdom på psykiatrisk hospital for forsøg på at sætte ild på en restaurant i Hadsund.

Det var natten til 13. april, at manden kastede først en sten gennem ruden til restauranten, der skulle åbne dagen efter, og derefter kastede en molotovcocktail, men det lykkedes ikke at sætte ild på bygningen.

Manden blev set på stedet, anholdt og har siden været varetægtsfængslet, oplyser anklager Birte Fogh Nissen.

I retten erkendte han at have kastet sten og molotovcocktail, men sagde, at den ikke var tændt, og han ville ikke sætte ild på restauranten.

Han fik en behandlingsdom på ubestemt tid og forbliver fængslet indtil afsoning. Den 32-årige modtog dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden