Fortuna forsvarede førstepladsen
Vendelboerne vandt 2-0 på udebane over KoldingQ i slutspillet
KOLDING: Fortuna Hjørring fører fortsat slutspillet i 3F Ligaen. Det står klart efter lørdagens udekamp mod KoldingQ, der blev vundet 2-0.
Efter en målløs første halvleg var det Chi-Chi Ihbo, der bragte Fortuna Hjørring på sejrskurs efter en times spil. 10 minutter senere lukkede Nadia Nadim kampen med sin scoring til slutresultatet 2-0.
Sejren betyder, at Fortuna Hjørring topper tabellen med 23 point, hvilket er et point mere end rivalerne fra Brøndby.