Fra bondedreng til journalist
Jørgen Pyndt fortæller om sin tid på avis, radio og tv i Nordjylland
BRØNDERSLEV: Jørgen Pyndt fra TV2 Nord holder foredrag i Sognegården i Brønderslev 28. oktober om et spændende liv med medierne
Det stod ingen steder skrevet, at Jørgen Pyndt skulle ende som journalist i Nordjylland, da han voksede op på en gård på Østlolland som nummer to i en søskendeflok på fire drenge og med et par hårdtarbejdende forældre. Men sådan gik det.
Efter 21 år på ”Sydhavsøerne” flyttede han i slutningen af 1960´erne til Aalborg og Nordjylland. Først som skrivende medarbejder på det daværende Aalborg Stiftstidende, så godt og vel 22 år som medarbejder på Danmarks Radio i Aalborg for så at ende som redaktionssekretær, nyhedschef og studievært på TV2 Nord.
Det er historien om opvæksten på Lolland og et langt liv i journalistikkens tjeneste, tilhørerne kan glæde sig til den 28. oktober kl. 19.30 i Sognegården i Bredgade.
Prisen er 20 kroner for foredrag og kaffe, og aktivitetsudvalget under Brønderslev menighedsråd er arrangør.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.