Frankoch: Vi glemmer at spille
Vendsyssel FF faldt i niveau efter pausen mod Vejle
Opdateret kl. 14:18
FODBOLD: Vendsyssel FF fik fredag aften det ene point i hjemmekampen mod Vejle Boldklub i en kamp, hvor begge hold havde hver deres halvleg med mest spilovertag.
Mads Boe Mikkelsen bragte Vendsyssel i front kort før pausefløjtet, mens Rasmus Lauritsen udlignede for gæsterne i anden halvleg.
- Som kampen former sig, så synes jeg absolut, at vi skal være klart tilfredse med det ene point. De har mange gode muligheder i anden halvleg, hvor jeg lidt synes, at vi glemmer at spille fodbold. Vi spiller med lidt for mange lange bolde, og så melder trætheden sig også en smule, efter vi også havde en hård kamp mod AaB i mandages, siger midtbanespilleren Mikkel Frankoch.
Sammen med Moses Opondo og Morten Knudsen leverede han endnu engang et stort stykke arbejde i den centrale del af banen - mens, der andre steder på banen var mere uprøvede kræfter i spil.
- Det er vigtigt, at vi har en stor bredde, for der er mange kampe på kort tid på det her niveau. Så det er kun godt, at de unge kommer ind og viser, at de også vil være med, siger midtbanespilleren.
Vendsyssel spiller næste gang fredag 17. august på udebane mod SønderjyskE.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.