Aabybro

Frederiks næste mål er EM-metal

Frederik Jensen, Pandrup BK, havde styr på sin tjekkiske modstander ved julestævnet i Aabybro.  Foto: Claus Søndberg
Frederik Jensen, Pandrup BK, havde styr på sin tjekkiske modstander ved julestævnet i Aabybro. Foto: Claus Søndberg

AABYBRO: Frederik Lundgaard Jensen har ikke mistet motivationen, selv om han ikke nåede sit mål om deltagelse ved OL i Rio i sommer.

Pandrup Bokseklubs største profil har indstillet sigtekornet mod to store mesterskaber i 2017.

- Jeg ser meget frem til EM (i Rusland, red.) til sommer, hvor jeg sigter efter at vinde noget metal. Som minimum skal jeg blandt de otte bedste, så jeg kvalificerer mig til VM i Tyskland senere på året (september, red.), siger Frederik Lundgaard Jensen.

Ved Pandrup Bokseklubs julestævne vandt han tirsdag en klar pointsejr over tjekkiske Lucas Dekys, som han for tre år siden tabte til ved samme julestævne. Denne gang fik han dog ram på den uortodokse modstander.

- Det var dejligt at få revanche. Jeg var bedre til at holde pres på ham denne gang, og min form var også bedre, siger en tilfreds Frederik Lundgaard Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden