Frederikshavn gav for lidt
Håndboldherrerne manglede de sidste 10-15 procent i kampen mod Odder
HÅNDBOLD: Efter sidste weekends flotte sejr i Skive var der store forventninger til håndboldherrerne fra Frederikshavn i lørdagens 1. divisionskamp mod Odder.
Det ender dog med en skuffelse for holdet, som på trods af en god start ender med at tabe kampen 23-26. Det frustrerer holdets cheftræner Morten Holmen.
- Set over hele kampen, mangler vi lige 10-15 procent både forsvars- og angrebsmæssigt, og det har man ikke råd til, når man møder et hold, der ikke har tabt en kamp, siger han.
Han oplever, at holdet havde mere at byde på end de gav, men at holdet endte med at brænde for mange chancer og være uskarpe i forsvaret, og det bliver til lærepenge for nordjyderne.
- Vi har ikke råd til at spille på 80 procent, uanset hvem vi møder. Vi skal give os 100 procent, hvis vi skal have point, og det tager vi med fra i dag, siger cheftræneren, som tror en bedre præstation fra holdet til næste kamp.
- Vi må op på hesten i næste weekend. Vi skal generelt arbejde på at blive skarpere i de afgørende situationer, siger Morten Holmen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.