Narkokriminalitet

65-årig varetægtsfængslet for besiddelse af amfetamin

Den ældre mand blev anholdt i Skagen efter et tip

Genrefoto
Genrefoto

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:28

HJØRRING: Fredag blev en 65-årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring.

Politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn fortæller, at manden blev anholdt torsdag sidst på eftermiddagen.

- Vi fik et tip om, at der blev solgt stoffer fra en adresse i Skagen. Vi sendte folk derop, og adressen blev ransaget. Her blev der fundet 254 gram amfetamin, lidt hash og lidt skunk, fortæller Peter Skovbak.

Beboeren på stedet, den 65-årige mand, blev anholdt.

- Vi har desuden en hvilende sag på ham, som ikke er afgjort. Den stammer fra februar 2019, hvor der også blev foretaget en ransagning hos ham. Her blev der fundet 226 gram amfetamin. Det er derfor de to sager, han er sigtet for, oplyser politikommissæren.

Den 65-årige mand blev efter grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden