Anholdt på motorvej - sigtet for indbrud
Formodede indbrudstyve kørte væk i to biler
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:19
FREDERIKSHAVN: Tre unge mænd blev natten til tirsdag anholdt og sigtet for et indbrud hos Toyota-forhandleren Novabil A/S på Maigårdsvej i Frederikshavn.
Tyverialarmen lød mandag kl. 23.45, og få minutter efter nåede en medarbejder fra firmaet frem. Vedkommende nåede at se tyve stikke af.
Gerningsmændene havde efterladt en gulvvaskemaskine fra autofirmaet, men de nåede at stjæle to aircondition-maskiner, oplyser politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.
Kort efter indbruddet anholdt politiet tre personer i to forskellige biler. Den ene bil blev stoppet tæt på autofirmaet, den anden blev standset på motorvejen lidt syd for Frederikshavn.
De anholdte er tre mænd - 20, 21 og 27 år - alle fra Aalborg. De er løsladt efter afhøring, men sigtes alle for indbruddet. Politiet har dog ikke fundet det stjålne udstyr fra Novabil A/S.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.