Frederikshavn

Direktør sendt hjem og fritaget for tjeneste

Boie Skov Frederiksen nåede være del af direktionen i halvandet år

Boie Skov Frederiksen ønsker ikke at udtale sig om, hvorfor han er stoppet som teknisk direktør.
Boie Skov Frederiksen ønsker ikke at udtale sig om, hvorfor han er stoppet som teknisk direktør. Arkivfoto

Opdateret kl. 08:50

FREDERIKSHAVN: - Vi er i forhandlinger, så derfor kan jeg ikke udtale mig om sagen. 

Så kortfattet svarer den nu tidligere tekniske direktør i Frederikshavn Kommune Boie Skov Frederiksen. 

Han blev torsdag sendt hjem og fritaget for tjeneste. 

Kommunaldirektør Thomas Eriksen kan og vil heller ikke kommentere på afskedigelsen.

- Det er helt almindelig praksis, at ledere på det niveau fritages for tjeneste.  Da der er tale om en personalesag, kan jeg ikke udtale mig om årsagen til, at Boie Skov Frederiksen stopper.

Boie Skov Frederiksen tiltrådte topstillingen i Frederikshavn Kommune 1. december 2021.

 Han var indtil 1.maj både teknik- og kulturdirektør.  Han var del af direktionen, der bestod af fire direktører.

Kulturdirektørtitlen overgik i følge kommunaldirektør Thomas Eriksen allerede for en måned siden til Lone Becker Kjærgaard.  Hun er også direktør for børne-, unge- og familieområdet.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen har indtil videre overtaget ansvaret for Center for Teknik og Miljø og Center for Ejendomme, Park og Vej. 

Kommunaldirektør Thomas Eriksen har sendt direktøren for det tekniske område Boie Skov Frederiksen hjem. Foto: Henrik Bo

En stilling Thomas Eriksen i øvrigt bestred, inden han blev kommunaldirektør.

Boie Skov Frederiksen kom fra en stilling som afdelingschef for erhverv og bæredygtighed i Odense Kommune. Han havde tidligere arbejdet i Frederikshavn Kommune. 

Fra 2015 til 2018 var Boie Skov Frederiksen chef for Center for Teknik og Miljø.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden