Drabsforsøg

Fængslet for drabsforsøg på åben gade i Frederikshavn

En 25-årig mand blev fremstillet i et grundlovshør fredag

Arkivfoto
Arkivfoto Kurt Bering

Opdateret kl. 14:23

FREDERIKSHAVN: Endnu en mand er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg på en 25-årig mand natten til onsdag.

En 24-årig mand blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger, og fredag blev en 25-årig formodet medgerningsmand så fremstillet i et grundlovsforhør. Han blev også varetægtsfængslet i fire uger. Begge grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre, oplyser politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

Politiet kan nemlig ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser i sagen, som politikommissæren udtrykker det.

Drabsforsøget skete kort efter midnat på parkeringspladsen ved Abildgård Kirke i Frederikshavn. Og klokken 00.54 blev offeret fundet liggende livløs på Hjørringvej efter at være blevet stukket i lysken - formentlig med en kniv.

Han blev kørt til behandling og senere meldt uden for livsfare.

Derfor kan politiet heller ikke sige yderligere om omstændighederne ved knivstikkeriet - herunder om offer og de anholdte kendte hinanden.

Forsiden