Så er der forbindelse til Læsø igen: Færge er repareret og sejler nu på fuld tryk
Hele søndagen har det ikke været muligt at komme til og fra Læsø, efter at færgen blev beskadiget ved første afgang
Opdateret kl. 19:21
LÆSØ: Klokken 18.40 kom de første passagerer med færgen fra Læsø, efter forbindelsen mellem øen og fastlandet havde været afbrudt hele søndagen.
Færgen Ane Læsø blev nemlig beskadiget ved først afgang fra Vesterø klokken 06, og skulle først repareres, inden den igen kunne fragte passagerer.
Og da den anden færge, Margrete Læsø, er på værft, kunne ingen komme til og fra Læsø.
Uheldet med Læsøfærgen skete tidligt søndag morgen, da færge ikke kunne komme ordentlig afsted på grund af blæst.
Derfor måtte færgen vende om og lægge til land igen, men i den forbindelse påsejlede færgen færgelejet.
Her blev en pakskinne, som sørger for, at færgen er vandtæt ved bovporten, beskadiget.
Færgeselskabet arbejdede hele dagen på udbedre skaderne, og fik fløjet en mand ind fra et klassificeringsselskab, som kunne godkende arbejdet, så færgen igen kunne komme i rute.
Klokken 18.40 var Ane Læsø så klar til at sejle passagerer igen.
- Og vi bliver ved med at sejle, indtil alle passagererne er fremme, siger færgeselskabets direktør, Lars Rieks.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.