Færgefarten er reddet: Her er testens resultat
Læsøfærgen kan fortsætte driften som normalt
LÆSØ: Faren er drevet over for Læsøfærgen, der var i risiko for at blive alvorligt ramt på driften. Fredag udviste et besætningsmedlem, ifølge TV 2, symptomer på corona-virus. Men lørdag kom testresultatet:
"Som mange nok har løst/hørt kom der i går en artikel ud omkring mistanke af coronasmittet besætningsmedlem - vi kan nu med glæde meddele jer at testen heldigvis er NEGATIV"
Hvis testen havde været positiv kunne færgeselskabet risikere, at flere besætningsmedlemmer ville skulle hjemsendes i isolation.
NORDJYSKE har forgæves forsøgt at træffe direktør Lars Rieks for en kommentar. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.