Fiskere i knibe ud for strand - reddet i land med båd
Sent søndag aften ringede to fiskere efter hjælp, da de stod en halv km ude i vandet
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:59
VOERSÅ: To fiskere iført waders var sent søndag aften gået ud i vandet ud for stranden mellem Voerså og Lyngså - men kom i knibe.
Pludselig havde de mistet orienteringen, da de skulle ind, og de valgte at blive stående omkring en halv km ude i vandet.
Vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi fortæller, at fiskerne stod i vand til knæet, men hvis de bevægede sig ind mod land, blev det pludselig meget dybere. Derfor ringede de 112 og bad om hjælp.
Opkaldet kom kl. 23.24, og en redningsbåd fra Sæby blev sendt ud og fik hjulpet de to uheldige fiskere ind. Politiet ved ikke, om det var lystfiskere eller fritidsfiskere.
Men i hvert fald gjorde de det rigtige - ringede efter hjælp - da ikke selv kunne nå sikkert ind til land, lyder det fra vagtchef Bent Højgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.