Fødevarestyrelsen lukker ulovlig slagter ved Sæby
Lever varerne tilbage eller smid dem ud, lyder den meget klare opfordring
Opdateret kl. 20:32
SÆBY: Forbrugere, der har købt blandt andet okse- og svinekød fra adressen Fredborgvej 26 ved Sæby, skal levere varerne tilbage eller smide dem ud. Sådan lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsens Rejsehold, der fredag lukkede en ulovlig slagterbutik nær Sæby.
Salg af fødevarer fra adressen, blandt andet vildtleverpostej, svinekød og okeskød, har ikke været registreret hos Fødevarestyrelsen.
Dermed har virksomheden ikke været underlagt Fødevarestyrelsens smileykontrol af blandt andet hygiejne, skadedyrssikring og sporbarhed.
På ejendommen fandt Rejseholdet en halvprofessionel slagterbutik med både opskæringslokale og kølerum. I kølerummet hang to halve oksekroppe bl.a. uden dokumentation for at okserne havde været underlagt den lovpligtige dyrlægekontrol.
Dermed kan Fødevarestyrelsen ikke afvise, at dyrene har været syge, inden de blev slagtet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.