Han skulle have været bortadopteret - men blev i stedet en nordjysk erhvervslegende

Gennem sit 96-årige liv har Niels Stellan Høm nået så meget, at de fleste kan tabe pusten blot ved at remse bedrifterne op

96-årige Niels Stellan Høm - en legende i nordjysk erhvervsliv. Han har levet et liv, der har været rigt på mange dramatiske oplevelser. Foto: Kim Dahl Hansen <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

96-årige Niels Stellan Høm - en legende i nordjysk erhvervsliv. Han har levet et liv, der har været rigt på mange dramatiske oplevelser. Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

VENDSYSSEL:Navnet er Høm. Niels Stellan Høm.

En levende legende i nordjysk erhvervsliv er han. For gennem sit 96-årige liv har han nået så meget, at de fleste kan tabe pusten blot ved at remse bedrifterne op.

Han blev med Høm Huse kendt som Danmarks ukronede konge af typehusbyggerier, designvirksomheden Stelton var han eksempelvis også ejer af - og så har han været godsejer i Nordjylland. Og det er blot for at nævne et par af højdepunkterne.

Men erhvervskarrieren er ikke det eneste bemærkelsesværdige hos "Høm", som han kaldes af de fleste.

Hans forhistorie gemmer på en række dramatiske begivenheder. Blandt andet under Anden Verdenskrig, hvor han er aktivt medlem af modstandsbevægelsen - med relation til den sagnomspundne nordjyske modstandsgruppe, Churchill-klubben.

I dag bor Niels Stellan Høm i et hyggeligt hus for foden af Pikkerbakkerne i Frederikshavn - og herfra han han indvilget i at fortælle om sit liv. For som han siger:

- Bentøjet er ikke så godt mere - men hovedet fejler ingenting.

Dramatisk start på livet

Niels Stellan Høm identificerer sig i dag som vendelbo - blandt andet fordi han vokser op i Hallund tæt på Brønderslev. Men det er faktisk i Charlottenlund ved København, at hans mor og far har adresse, inden han bliver født i 1925.

Både hans far og farfar er driftige sjællandske erhvervsfolk. Farfaderen har en stor tobaksfabrik, Petersen & Petersen, som faderen kunne have overtaget.

- Men min far ville ikke have den, så han startede en cigarkassefabrik i Hellerup.

Faderen opnår stor succes - og i 1920'erne er cigarkassefabrikken Skandinaviens største af sin art.

Forældrene er ikke gift, og Niels Stellan Høms mor markerer gennem hele livet sin selvstændighed ved at insistere på, at hendes navn er "Frøken Ellen Høm" - med tryk på "Frøken".

I 1925 er den gravide frøken i Sverige, da hun får problemer med helbredet.

- Min mor er på besøg hos en veninde på et gods ved Kalmar, da hun pludselig bliver meget syg. Så hun bliver indlagt på hospitalet i Lund, og dér bliver jeg født, fortæller Niels Stellan Høm om forløbet, der udvikler sig dramatisk.

- Min mor får ni blodpropper, og hun får også konstateret sklerose. Lægen siger, at hun ikke vil overleve, fortæller han.

Den nyfødte dreng fejler dog ikke noget. Men på grund af karakteren af forholdet er det for faderen umuligt at tage sig af sin søn. Blandt de pårørende er der enighed om, at den lille dreng skal bortadopteres til en barnløs svensk godsejer. Derfor bliver de nødvendige papirer hurtigt gjort klar.

- Min mor er jo dødssyg, så hun kan næsten ikke bevæge sig. Men ved en kraftanstrengelse får hun skubbet alle adoptionspapirerne ned på gulvet. Og så råber hun "nej" - og hun bliver ved med at råbe "nej, nej, nej", så alle på sygehuset kan høre det.

Fotoet her er et af de første af Niels Stelllan Høm.

Fotoet her er et af de første af Niels Stelllan Høm.

Syv år på sygehuse

Det lykkes for moderen at bremse bortadoptionen, og hun overlever faktisk også selv hospitalsbesøget - trods den svenske læges forudsigelse.

Men hendes sygdom får konsekvenser for kærlighedsforholdet.

- Min far forlader hende faktisk, konstaterer Niels Stellan Høm - helt kort og uden at han med yderligere ord åbner op for de følelser, som det må have givet i familien.

Afskeden med faderen er dog det mindste problem. For moderens helbred er så dårligt, at der går syv år, inden hun forlader sygesengen.

De første år af sin opvækst tilbringer Niels Stellan Høm på sygehuset i Lund - men derefter træder bedstemoderen i Hallund ind på banen. Hun tager sig fra tre års-alderen af barnebarnet, der med fornavnene Niels og Stellan er opkaldt efter sønnerne til moderens to svenske veninder.

Efter den hårde start på livet, udvikler tingene sig væsentligt mere positivt efter ankomsten til Vendsyssel. Moderen er undervejs indlagt på forskellige danske hospitaler - men da hun havner i Hjørring, går det omsider fremad.

- Hun er nærmest blind og lam, inden hun kommer til Vendsyssel. Men en overlæge i Hjørring har god forstand på behandling af sklerose-patienter, forklarer Niels Stellan Høm.

Konsekvensen bliver, at moderen kommer så meget fri af sin sygdom, at hun igen lærer at gå og også at se på det ene øje. Hun dør først mange år senere i en alder af 84 år.

Under bedstemors vinger

Inden moderen bliver udskrevet, så er det som nævnt bedstemoderen, der tager sig af Niels Stellan Høm.

Bedstefaderen er død allerede i 1918, men forinden driver han både Hallund Kro og Hallund Købmandsgård. Og desuden er han medejer af herregården Kjølskegaard.

Efter hans død bliver købmandsgården bortforpagtet, mens Hallund Kro drives videre af bedstemoderen. Så den passer hun altså sideløbende med, at hun får barnebarnet under sine vinger i slutningen af 1920'erne.

Da hun først er rask, overtager Niels Stellan Høms egen mor en viktualieforretning i Hallund. Så der er nok at se til for de to kvinder, der sammen tager sig af den unge Niels Stellan Høm.

- Man kan sige, at min bedstemor var min mor, og min mor var min far, siger han - og lader derved også forstå, at hans mor kunne være meget konsekvent.

- Men jeg kunne altid rende til min bedstemor, hvis jeg havde det skidt. Hun havde altid tid til at lytte og til at tage sig af mig. Hun tager sig af en stor del af min opdragelse.

Hos bedstemoderen lærer den unge Niels Stellan Høm både at regne, læse og skrive - allerede inden han starter i skolen i Hallund.

Lussing på første skoledag

Med kundskaberne i bagagen går det på skolen i Hallund egentlig ret godt. Men én enkelt oplevelse på den allerførste skoledag - hvor han er i færd med at skrive - har prentet sig ind i hukommelsen hos den 96-årige vendelbo.

- Jeg får pludselig én på kassen af læreren, så jeg ryger ind under skrivepulten.

En uforstående Niels Stellan Høm rejser sig op - og fortsætter skolearbejdet.

- Og så får jeg én til, fortæller han.

Klassekammeraten ved siden af bemærker derpå på vendelbomål: "A' tror de æ for do skrywer med dej' ga'l håj".

Om episoden, der altså bliver udløst af, at han skriver med venstre hånd, siger Niels Stellan Høm i dag:

- Men jeg kunne ikke skrive med højre hånd - og det har betydet, at jeg siden dengang faktisk aldrig har skrevet ret meget. Men jeg fik nogle gode regnekundskaber med fra Hallund Skole. Det er kommet mig til gode sidenhen, når jeg i mit forretningsliv har siddet i forhandlinger. Der har jeg været hurtig til at lave beregninger i hovedet.

Trods lussingen får Niels Stellan Høm et godt skudsmål med fra skolen i Hallund, Og sågar bevilger sognerådsformanden - der også er sparekassedirektør - et tilskud, så den unge Høm kan komme med toget til Østervrå, hvor han senere får en præliminæreksamen fra realskolen.

Tilskuddet til togturene falder på et tørt sted.

- Det var jo i 30'erne, så alle var fattige i Hallund, siger Niels Stellan Høm og tilføjer:

- Jeg havde en fantastisk, men fattig barndom. Nej, "fattig" er nok forkert sagt. Men vi havde ikke ret meget. Jeg kan for eksempel ikke huske, at min mor nogensinde fik et nyt sæt tøj.

Fortællinger på kirkediget

En ting han mindes stærkt fra barndomsårene, er de mange aftener, som han og bedstemoderen tilbringer sammen. Bagest i bedstemoderens have er der en lille trappe, hvorved de kan gå op og sidde på stendiget omkring Hallund Kirke.

- Min bedstemor var troende, men ikke missionsk - men jeg skulle bede aftenbøn hver aften. Og så sad vi nær bedstefars grav, mens hun fortalte mig historier om ham.

Et foto af den unge Niels Stellan Høm - fra starten af 1930'erne. Formentlig er han på billedet seks eller syv år.

Et foto af den unge Niels Stellan Høm - fra starten af 1930'erne. Formentlig er han på billedet seks eller syv år.

Et andet element, der bliver puttet i den unge knægt, er en skepsis overfor den store nabo mod syd, Tyskland. Krigene i 1848 og 1864 - samt Første Verdenskrig - taler de ofte om.

- Min bedstemor oplærte mig i en sætning: "Alt ondt kommer fra de radikale. Det er ikke smitsomt, men det er arveligt", sagde hun. Så jeg var oplært i, at tyskerne ikke var noget, vi skulle samle på.

Derfor er det også helt naturligt, at Niels Stellan Høm går aktivt ind i modstandskampen, da det bliver en mulighed. Men det er på det her tidspunkt stadig et stykke ud i fremtiden.

Ingen kontakt til far

Faderen er som nævnt indledningsvist forretningsmand i København. Men Niels Stellan Høm hører intet om ham i sine barndomsår.

- Jeg havde aldrig kontakt med ham. Jeg har aldrig kendt ham.

- Mange drenge har jo brug for at have en far. Savnede du det?

- Nej, slet ikke.

- Snakkede I om ham?

- Aldrig. Mor nævnte ham aldrig nogensinde.

En enkelt gang i livet møder han dog sin far. Men han er ikke klar over det, da det sker.

- Det mærkværdige er, at min mors bror faktisk er underdirektør hos min far. Og i 1938 er jeg i København for at besøge min onkel.

Niels Stellan Høm er i den forbindelse med inde på fabrikken, hvor en enkelt mand spørger meget interesseret til ham - og også roder den unge knægt kærligt i det lyse hår. I situationen tænker han ikke dybere over det.

- Men det er tydeligt, at min onkel har fået til opgave at tage mig med ind, så min far kan møde mig. Men det er først nogle år senere, at jeg finder ud af, at det faktisk var det, som der skete.

Men på det tidspunkt er faderen gået bort.

Niels Stellan Høm nåede aldrig at få kontakt med sin far. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Niels Stellan Høm nåede aldrig at få kontakt med sin far. Foto: Kim Dahl Hansen

Pas på forretningsliv

Moderen har altså intet behov for, at faderen får plads i Niels Stellan Høms liv - og hun advarer sågar sønnen mod at vælge samme karrierevej.

- Hun ville ikke have, at jeg skulle være forretningsmand - for forretninger går op og ned. Det vidste hun fra både min far og min bedstefar. Hun var så bange for, at jeg skulle være som dem, siger han og tilføjer:

- Men de var iværksættere, og de slap godt fra det begge to - helt indtil de døde. Det går jo op og ned, når man gør forretninger, men jeg er også sluppet godt fra det - og jeg er ikke død endnu. Så jeg synes jo, at jeg har gjort min mors bekymringer til skamme.

En ny kurs

Men Niels Stellan Høms mor er en bestemt dame - og i første omgang får hun sendt hans arbejdsliv i en helt anden retning. I forbindelse med en diskussion får hun afkrævet ham et svar på, hvilken karrierevej han vil vælge.

- Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare. Men så får jeg på en eller anden måde sagt "lærer" - og ti minutter efter har mor meldt mig ind på Silkeborg Seminarium, fortæller han.

Det skal med det samme være sagt, at studiet på seminariet på ingen måde bliver starten på et liv som skolelærer for Niels Stellan Høm.

Men flytningen til Silkeborg bringer alligevel hans liv i en interessant retning. For her kommer han for første gang i kontakt med den danske modstandsbevægelse.

Og den historie kan du få i andet kapitel af fortællingen om Niels Stellan Høm.

Om Niels Stellan Høm

Niels Stellan Høm er født 9. december 1925 i Lund i Sverige. Med fornavnene Niels og Stellan er han opkaldt efter sønnerne til moderens to svenske veninder.

Moderen var meget syg i de første år, og faderen forlod dem. Så en del af opvæksten blev hos bedstemoderen i Hallund.

Han gik i Østervrå Realskole, hvor han fik en præliminær eksamen. Senere startede han på seminariet i Silkeborg, men livet som skolelærer opgav han dog, inden uddannelsen var fuldført.

Under Anden Verdenskrig modtog han undervisning på Aalborg Studenterkursus, og om natten deltog han i modstandsbevægelsen. Desuden arbejdede han sammen med to kammerater som bydreng hos købmand Ovesen i Hasseris.

Efter krigen kom Niels Stellan Høm til Livgarden, hvorefter han kom på officersskolen på Frederiksberg Slot. Mens han var på officersskolen blev han gift med sin første kone, og parret fik også en datter.

Familien skulle have noget at bo i, og i 1950 byggede Niels Stellan Høm sit første hus og afsluttede samtidig uddannelsen som statsautoriseret ejendomsmægler.

Niels Stellan Høm fandt ud af, at hvis man kunne bygge et hus for 38.000 kroner, kunne man få statslån til 2,2 procent. Og således startede Høm Huse, der var det første firma i Danmark, der udviklede et system, der gjorde det muligt for folk uden en håndværksmæssig uddannelse at opføre deres eget helårshus. Høm Huse etablerede i 1972 fabrik i Sindal og medvirkede frem til 1980 til opførelsen af 25.000 nye huse, mest til selvbyggere.

Men Niels Stellan Høm engagerede sig i flere andre ting. Sammen med en officerskammerat, der hed Carton Madelaire, startede Niels Stellan Høm i 1960 virksomheden Stelton, der er kendt verden over for de rustfrie, arkitektdesignede skåle, kander og anden brugskunst.

I 1960 købte Niels Stellan Høm godset Skaarupgaard ved Tolne, hvor familien flyttede til i 1965. Herregården drev han frem til 1987.

I 1973 startede han Høm Fly og havde på et tidspunkt 13 fly. Han byggede også flyværksted i Sindal og var en af de afgørende kræfter bag etableringen af Sindal Lufthavn.

Niels Stellan Høm finansierede også en del danske film, blandt andre ”Flådens friske fyre” og "Baronessen fra benzintanken".

Indenfor tekstilbranchen startede han Le Crabe - og desuden ejede han Aage Fausing Silver på strøget i København, hvor der en tid var 20 sølvsmede.

Han er for sin erhvervsaktivitet tildelt den svenske hæder, Vasaordenen af første grad.

Op gennem 1970'erne er han i to perioder kommunalbestyrelsesmedlem i Sindal Kommune.

I 1980 var renten oppe på 23 procent, og salget af Høm Huse faldt fra 1500 om året til 90. Produktionen og salget stoppede i 1980, og mens firmaet Høm Huse blev lagt i mølposen for at vente på bedre tider, fortsatte Niels Stellan Høm med andre aktiviteter - blandt andet handel med ejendomme i København.

Høm Huse genoplives i 2006. Denne gang opfører virksomheden sommerhuse. Selskabet har flere gange siden - af forskellige årsager - været ramt af udfordringer. Navnet er i dag ændret til Høm Fritidshuse ApS.

96-årige Niels Stellan Høm bor i dag i Frederikshavn - sammen med 88-årige Henny, der er hans tredje kone. Parret har været gift i mere end 30 år. Niels Stellan Høm har seks døtre fra sine tidligere ægteskaber, mens Henny har to døtre og en søn.

96-årige Niels Stellan Høm kan stadig håndtere et våben. Han havde under Anden Verdenskrig relation til den sagnomspundne modstandsgruppe, Churchill-klubben. Foto: Kim Dahl Hansen <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

96-årige Niels Stellan Høm kan stadig håndtere et våben. Han havde under Anden Verdenskrig relation til den sagnomspundne modstandsgruppe, Churchill-klubben. Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.