Nordjylland konkurrerer ikke længere om medarbejdere. Vi konkurrerer om familier.

Jo flere virksomhedsledere, vi taler med, desto mere overbevist bliver jeg om, at det er præcis dét, vi overser.

Her er hvorfor:

På Nordjyske har vi i et nyt tema forsøgt at besvare, hvorfor flere nordjyske virksomheder ikke vokser sig store.

Hvad spænder ben for nye, lokale fyrtårne, som skaber massevis af arbejdspladser og skatteindtægter, trækker mennesker til landsdelen og flytter mere end bare bundlinjen hos ejeren selv?

Oplev journalistikken live 25. juni

Torsdag d. 25. juni er vi klar til at præsentere de konsekvenser og løsninger, vores tema har afdækket i jagten på større virksomheder.

Her er du inviteret til morgenmad, livejournalistik og åbent redaktionsmøde – på toppen af Det Nordjyske Mediehus.

Erhvervspartnere i Det Nordjyske Mediehus har førsteret til at reservere pladser, men du kan også tilmelde dig efter først til mølle-princippet:

https://www.tilmeld.dk/businesslounge250626/conference

Og når vi snakker med erhvervslivet, er det umuligt at komme uden om kvalificeret arbejdskraft. Eller manglen på samme.

Du har sikkert hørt det til hudløshed. Altså det med arbejdskraften. Erhvervslivet i Nordjylland har råbt op om det, så længe jeg kan huske.

Faktisk er Nordjylland, ifølge et nyt erhvervsbarometer fra Aalborg University Business School, den region i Danmark, der i de kommende år bliver hårdest ramt af mangel på arbejdskraft.

Arbejdsstyrken forventes at falde med 5,2 procent, mens faldet på landsplan ligger på 2,7 procent. Og det er ikke kun faglærte, vi kommer til at mangle. Også ingeniører og andre højtuddannede bliver en knap ressource.

Men jeg tror, vi taler om arbejdskraft på den forkerte måde.

Samtalen handler næsten altid om rekruttering. Om stillingsopslag, om mangel på hænder. Om virksomheder, der ikke kan finde den næste smed, softwareudvikler eller projektleder.

Det er bare ikke hele historien.

Nordjyllands største udfordring, tror jeg, handler ikke om at tiltrække mennesker. Den handler om at få dem til at blive.

Og det er en meget vigtig forskel.

Lad os starte i Thy.

Her forventer kommunen at mangle omkring 3000 mennesker i den arbejdsdygtige alder frem mod 2040. Det er så alvorligt, at erhvervs- og beskæftigelseschef Trine Engholm kalder udviklingen kommunens "store monster".

Samtidig arbejder omkring 1000 internationale medarbejdere allerede i kommunen.

Målet er nu at tiltrække 500 flere.

Noget af det mest interessante ved historien er, synes jeg, at kommunen næsten taler mere om ægtefæller end om jobs. Og mindre om rekruttering end om hverdagsliv.

For erfaringen er klar: Hvis familien ikke falder til, flytter medarbejderen igen.

Så enkelt er det.

Præcis den samme erkendelse møder man hos Centrica Energy Trading i Aalborg.

Virksomheden, der handler med el for milliarder, har over 100 internationale specialister fra 35 forskellige lande ansat på hovedkontoret.

Alligevel kom den vigtigste læring ikke fra HR-afdelingen.

Den kom fra en familie.

En medarbejder flyttede til Aalborg. Familien skulle følge efter. Men der var ventetid på den internationale skole. Halvandet år, lød udsigten.

Og pludselig stod Centrica Energy Trading med et problem, som ingen lønpakke i verden kunne løse.

For internationale medarbejdere vælger ikke bare et job. De vælger et liv, og det er måske den vigtigste sætning i hele debatten om arbejdskraft.

Og samtidig den mest oversete.

Det samme perspektiv dukker op hos milliardvirksomheden Nowaco.

Her har direktør og ejer Katja Nowak netop åbnet et kontor i København. For som hun siger: Dygtige, udenlandske medarbejdere har nemmere ved at finde jobs til resten af familien i hovedstaden end i Aalborg.

Igen: Det handler om deres familier.

Det er svært at argumentere imod. Og derfor tror jeg også, at vi overser noget fundamentalt i den nordjyske debat.

Vi taler for tit om arbejdskraft, som om det er et arbejdsmarkedsproblem. Men arbejdsmarkedet løser kun halvdelen af opgaven. Den anden halvdel handler om mennesker.

Vi har nærmere et bosætningsproblem. Et fællesskabsproblem.

Et spørgsmål om, hvorvidt en tysk ingeniør, en indisk softwareudvikler eller en fransk fødevaretrader kan forestille sig og skabe et godt liv i Nordjylland.

For hvis svaret er nej, hjælper det overraskende lidt, at jobbet er spændende.

Så hvad er løsningen? Den er nok hverken enkel eller nem. Men den er afgørende for Nordjyllands fremtid.

Og den begynder med en erkendelse af, at den vigtigste erhvervspolitik måske handler mindre om virksomhederne og mere om de liv, der skal leves omkring dem.

På skolerne, i foreningerne, i bymidterne og i de fællesskaber, der får mennesker til at blive.

Først når vi forstår det, begynder vi for alvor at løse arbejdskraftudfordringen.

Peter Simonsen er redaktionschef for Nordjyske Erhverv.