Havne

Havnebestyrelse trak sig - nu er fire nye på plads

Bestyrelsesmedlemmer trak sig efter uenighed - nu er fire nye navne indstillet til at tage plads om bordet

Direktør Pia Ankerstjerne fra MARTEC er en af de tre nye bestyrelsesmedlemmer, der er sat navn på. 
Direktør Pia Ankerstjerne fra MARTEC er en af de tre nye bestyrelsesmedlemmer, der er sat navn på.  Privatfoto

Opdateret kl. 21:20

Tilbage i september trak fire bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavn Havn, formand Bo Uggerhøj, næstformand Lars Karlsson samt bestyrelsesmedlemmerne Lotte Rosenberg og Leif Pedersen sig fra deres poster i løbet af bare et døgn. 

Dengang forlød det, at havnebestyrelsen og Frederikshavn Kommune ville forskellige ting. 

- Når vi nu går af tidligere, end vi havde planlagt, så hænger det sammen med strategien fremadrettet - altså hvordan man driver en havn kommercielt. Og så er der en uenighed om, hvad der er fortroligt og ikke fortroligt på havnen, forklarede bestyrelsesformand Bo Uggerhøj dengang til Nordjyske. 

Torsdag aften meddelte de tilbageværende medlemmer af bestyrelsen for havnen i en pressemeddelelse, at en lille håndfuld nye bestyrelsesmedlemmer nu er på plads. 

Der er tale om Karsten Dybvad, økonom og bl.a. tidligere departementschef i statsministeriet og tidligere adm. direktør i Dansk Industri, Pia Ankerstjerne, direktør på Martec i Frederikshavn samt Poul Knudsgaard, tidligere direktør på MAN site Frederikshavn.

Navnet på det fjerde medlem offentliggøres først sidst i næste uge i forbindelse med byrådets dagsorden.

Det er byrådet, der formelt skal godkende den fremtidige bestyrelse. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden