Drab

Hvem dræbte Eddie? Her er de afgørende detaljer i sagen

Sagen mod to svenske mænd, der er tiltalt for drab på Eddie Karl-Johan Christensen, nærmer sig sin afslutning. Vi har samlet de vigtigste ting fra sagen i et grafisk overblik

Illustration: Christian Made Hagelskjær
Illustration: Christian Made Hagelskjær

Opdateret 30. september 2021 kl. 12:18

ELLING: Drabet på 39-årige Eddie Karl-Johan Christensen vakte sidste år opsigt - både på grund af den koldblodige og bestialske måde, Eddie blev dræbt, og fordi Eddies fortid tidligere har trukket blodige overskrifter.

To svenske mænd endte med at blive tiltalt for drabet, og retssagen mod dem nærmer sig nu sin afslutning.

Under de første fem retsdage har offentligheden fået svar på nogle af de spørgsmål, der rejste sig i maj sidste år, da drabet skete på en landejendom på Rendborgvej ved Elling - mens andre spørgsmål måske forbliver ubesvaret.

Nævningetinget står nu over for at skulle vurdere de mange beviser og forklaringer i sagen og finde ud af, om de to tiltalte mænd sammen dræbte Eddie - eller om kun én af dem er drabsmand.

Drabet på Eddie skete om aftenen 9. maj. Et af de åbenlyse spørgsmål var i starten, om drabet havde noget med det drabsforsøg at gøre, som Eddie var udsat for i 2016 kun få hundrede meter fra Rendborgvej.

Her blev Eddie fundet bag i sin egen varevogn, overhældt med benzin og med tre kraniebrud. To mænd er senere blev dømt for drabsforsøget og sidder fortsat fængslet.

Men de to episoder har intet med hinanden at gøre. Det slog politiet hurtigt fast, og den igangværende retssag har på intet tidspunkt omhandlet drabsforsøget for fem år siden.

Det var altså anden gang, at nogen ville Eddie til livs. Men hvorfor?

Hvem er de to svenske mænd?

Der er umiddelbart intet ved de to tiltalte, der giver en indikation på, hvorfor Eddie skulle dø. Nærmere tværtimod.

Det er to almindelige mænd og gamle venner, der levede et stille liv på landet i Vendsyssel.

Der har ikke været noget fremme om, at mændene skulle være tidligere straffet, eller at de har noget med kriminelle miljøer at gøre. Derimod har flere beskrevet dem som venlige og hjælpsomme mennesker.

Grafik:

Hvad skete der?

Der er nemlig ikke den store tvivl om de faktiske omstændigheder - altså, hvor og hvordan Eddie blev dræbt.

Han blev skudt og brændt på et bål tæt på den campingvogn på ejendommen, hvor han boede.

De tekniske beviser og en række forklaringer i retten har givet et godt billede af hændelsesforløbet:

Grafik:

Det har de forklaret

Til gengæld er det helt store spørgsmål i sagen, hvem af de to tiltalte, der gjorde hvad. De nægter sig begge skyldige i drab og har to vidt forskellige forklaringer.

Grafik:

De centrale bevistemaer

Om de to svenske mænd bliver kendt skyldige i drab, kommer i sidste ende til at bero på, om nævningetinget tror på deres forklaringer.

Og til at hjælpe med at vurdere det, er der en række bevistemaer i sagen, som kan blive afgørende for, hvad retten vurderer er bevist.

Grafik:

Torsdag skal der være procedure omkring skyldsspørgsmålet, og her vil anklager Kim Kristensen naturligt procedere for, at begge mænd er skyldige, mens to forsvarsadvokater, Karina Skou og Jens Christian Christensen, vil appellere for en frifindelse for drab.

Det forventes, at Retten i Hjørring tager stilling til skyldsspørgsmålet fredag eller mandag. Bliver de to mænd fundet skyldige, skal der herefter procederes om strafudmålingen.

Den endelig dom ventes at falde 4. eller 5. oktober.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden