Hvem taler sandt i klitsagen? - Hans tilbød at betale for at være hjælpsom
Vidneforklaringer i klitsagen i Skagen skal nu afdække, hvem af de tiltalte, der taler sandt
Opdateret 23. april 2021 kl. 14:21
Hverken forsvarer eller anklager i klitsagen i Skagen var overraskede over, at de to tiltalte i sagen om hærværket på klitterne på Sønderstrand i Skagen en tidlig morgen i oktober 2019 havde vidt forskellige forklaringer på, hvem der tog initiativ til at skubbe rundt på klitterne på den fredede og historiske strand.
Erhvervsmanden Hans Andersen nægtede i retten at have bestilt arbejdet, mens den 39-årige mand, der erkendte at have ført gravemaskinen sagde, at Hans Andersen bestilte ham til at udføre arbejdet, som han også, ifølge den 39-årige, fulgte tæt og efterfølgende betalte 10.000 kroner i kontanter for.
Hans Andersens forsvarer Rasmus Amandusson kommenterer vidneforklaringerne i videoen
Anklager Jan Østergaard ønsker ikke at gå nærmere ind i detaljer om de tiltaltes forklaringer, men for ham var de modstridende forklaringer heller ikke en overraskelse.
Klitsagen fortsætter torsdag med vidneafhøringer.