Tyverier

Klatrende tyve fik fingre i tunge tyvekoster

I løbet af weekenden var der ubudne gæster i Ålbæk, som både stjal kobberkabler og klatrede i lygtepæle

Der blev taget alternative metoder i brug, da tyve var på spil i weekenden.
Der blev taget alternative metoder i brug, da tyve var på spil i weekenden. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 14:57

Det har været nogle travle dage for tyve i Ålbæk, som er brudt ind i to virksomheder hen over weekenden.

Den første virksomhed, som fik besøg, var Tenax Sild, hvor deres gitterport var blevet brudt op, så de ubudne gæster kunne få adgang til matriklen.

Det er sket mellem fredag klokken 16 og mandag klokken 6.

Tyvene er gået efter kabelskrot, hvor der er blevet stjålet cirka 700 kg kobberkabler.

- Det har en anslået værdi på cirka 15.000 kr., fortæller Peter Skovbak, politikommissær ved Nordjyllands Politi.

Tenax Sild var dog ikke den eneste virksomhed, som fik uventet besøg. Blot 300 meter væk ligger Ålbæk Genbrugsplads, som mandag også kunne konstatere, at de havde haft ubudne gæster i løbet af weekenden.

Bagmændene havde klippet hul i et hegn og gjort brug af en stige til at kravle op i en lygtepæl for at pille overvågningen ned.

De løb efterfølgende afsted med kabler og bilbatterier, hvor værdien endnu ikke er gjort op.

Det er sket mellem lørdag klokken 15 og mandag klokken 10.

- Vi har ingen oplysninger om, hvem der står bag, men vi tænker selvfølgelig, at der er en sammenhæng, da begge steder ligger meget tæt på hinanden, fortæller Peter Skovbak.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden