Kold og forkommen: Sejler måtte bjærges i land
Var strandet mellem to revler i farvandet ud for Hals

Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering
HALS:Sæby Redningsstation måtte nytårsaften kort efter klokken 18 svinge redningsbåden mod syd for at komme en strandet jolle til undsætning. Det var familien til en mand, der befandt sig i området nord for Limfjordens udmunding, der havde alarmeret, fordi sejleren ikke var kommet hjem som aftalt.
Redningbilen blev også sendt af sted, og undervejs fik redningsfolkene fat i den nødstedte sejler på telefonen. Han havde fået motorstop og var strandet mellem to revler. På grund af det lave vand kunne redningsbåden FRB 11 ikke komme helt op til sejleren, så der måtte to mand i vandet for at bjærge ham om bord.
Manden var kold og forkommen, da han kom i land, og han blev kørt til kontrol for nedkøling efterfølgende, skriver redningsstationen på sin Facebookside.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.