Kuno kæmpede sig ud af den kriminelle underverden: - Det er et lorteliv, der ødelægger så meget for andre

Historien om Kuno Pedersen er historien om en hård barndom, spildte chancer, stofmisbrug og et fald ind i rå kriminalitet. Men det er også historien om at vende tilbage til livet, som han i dag har dedikeret til at hjælpe unge ud af kriminalitet

Kuno Pedersen var dybt nede i den kriminelle underverden og har tilbragt halvdelen af sit voksne liv bag tremmer. Nu vil han hjælpe unge ud af kriminalitet. Foto Bente Poder

Kuno Pedersen var dybt nede i den kriminelle underverden og har tilbragt halvdelen af sit voksne liv bag tremmer. Nu vil han hjælpe unge ud af kriminalitet. Foto Bente Poder

SKAGEN/AALBORG:Det er en kold novembernat i Skagen. Kuno Pedersen befinder sig i et værksted omgivet af sit "slæng". Ved siden af dem ligger elefanthuer og maskinpistoler. Stemningen er højspændt.

De venter på en opringning fra deres lyssky patruljer i Skagen. Klokken er omkring 01, da telefonen ringer. De har fundet dem. En bil, med to mænd i, kører rundt i byen. Det må være dem.

Kuno og gutterne maskerer sig med elefanthuer og tager maskinpistolerne med sig, inden de sætter sig ud i bilen for at køre efter deres mål.

Kuno er klar til at slå ihjel.

Som i en film springer Kuno ud af bilen, da de ser bilen med de to mænd i på Skagavej. Han affyrer flere skud, som rammer bilens front, inden han går over til bilen og flår døren i førersiden op.

"Hvem fanden er I?", råber han, inden han slår føreren og brækker næsen på ham.

Kuno er høj på stoffer, og adrenalinen pumper igennem hele hans store, muskeløse krop. Han kan se, at det er de forkerte, han har fat i. I frustration affyrer han flere skud ind i bilen, inden han kører videre.

Mændene sidder tilbage, dybt chokerede. De ved ikke, hvorfor de lige er blevet overfaldet af en af Nordjyllands største narkohandlere. De var bare ude at køre en tur i Skagen, fordi den ene lige havde fået kørekort og ville køre en tur, mens der ikke var så meget trafik.

De var helt tilfældige og uskyldig ofre.

Novembernat blev vendepunkt

- Det var helt sindssygt. Jeg var helt væk. Det er pinligt, siger Kuno og ryster på hovedet, efter han har fortalt om den voldsomme episode.

Den vanvittige handling skete i 2012. Kuno var 30 år, og på det tidspunkt var han en af de helt store fisk i det kriminelle miljø. Ikke blot i Skagen. Kuno solgte narko i hele Nordjylland - ja, i hele landet - og vold, rambuktyverier og indbrud var hverdag, når han ikke sad i fængsel.

Han havde opbygget et massivt stofmisbrug, der var ved at tage livet af ham. Den novembernat i 2012 ramte Kuno bunden, og det meningsløse overfald på de to uskyldige unge mænd blev vendepunktet for ham.

For Kunos historie er ikke kun historien om kriminalitet og stofmisbrug - det er også fortællingen om en vej ud. Om håb.

Vi vender tilbage til Kunos historie, som i dag hænger sammen med den 21-årige Martin Jensens.

Den unge mand tiltrak sig for nylig opmærksomhed, da han blev idømt tre måneders fængsel, efter han med høj fart og stærkt påvirket af alkohol bragede ind i plejehjemmet i Mou, så muren væltede ind til en stue, hvor en kvindelig beboer lå og sov.

I flere år op til episoden på Mou Plejecenter havde Martin været på en konstant deroute. Lige indtil han mødte Kuno for et halvt år siden. Nu forsøger han at holde sig fra stoffer og kriminalitet, og drømmer nu i stedet om uddannelse og arbejde.

Kuno er i dag 39 år, fri af stoffer og kriminalitet, og han har dedikeret sit liv til at holde andre "små Kuno'er", som han kalder det, væk fra det liv, der ødelage det for ham selv og for mange andre.

Kuno har lavet alle mulige former for kriminalitet i Skagen. I dag synes han, det er pinligt. Foto Bente Poder

Kuno har lavet alle mulige former for kriminalitet i Skagen. I dag synes han, det er pinligt. Foto Bente Poder

En barsk barndom

Kuno fik ni års fængsel efter skyderiet på Skagavej. Udover selve skyderiet blev han dømt for besiddelse af 2,7 kilo amfetamin og for vold med en hammer. Han blev prøveløsladt for over halvandet år siden og bor nu i en lille lejlighed i Gug.

Billeder, som han har malet i fængslet og især Kunos kæmpe, muskuløse krop fyldt med tatoveringer, står stadig som monumenter fra hans kriminelle fortid. En fortid, han tog de første spæde skrift væk fra i 2013, og siden har kæmpet en lang kamp mod.

Men Kuno starter med sin barndom, da vi beder ham fortælle sin historie.

- Det har været en træls barndom med alkohol og vold i hjemmet. Og det er det, der står klarest i min erindring, fortæller Kuno.

Men den hårde barndom bærer dog ikke hele skylden for, at Kuno valgte den forkerte vej i livet. Allerede i børnehaven vidste han, at han ikke var som de andre.

- Der begyndte jeg at stritte med arme og ben. Måske har jeg haft ADHD, men det gjorde man ikke så meget ud af. I stedet blev jeg bare skærmet af - især efter jeg overfaldt en af de andre drenge med en sikkerhedsnål, fortæller han.

Treårige Kuno er på det tidspunkt i puderummet på grøn stue. Men legen bliver lidt for voldsom, og Kuno smider nogle tæpper over en anden dreng. På en eller anden måde får han fat i en nål, som han stikker i ballen på drengen.

Der lyder et skrig - og Kuno bliver selv chokeret.

- Det var i vildskab. Jeg havde bare uro i hovedet.

Reaktionen fra børnehaven kom prompte. Kuno blev skærmet af fra de andre børn og sendt til psykolog. Men psykologen rejste fra byen, og så blev der blev ikke gjort mere ud af den sag.

Skoletiden var ikke den helt store succes for Kuno. Han var urolig og blev skærmet af fra andre børn. Og så fandt han sammen med de forkerte. Foto Bente Poder

Skoletiden var ikke den helt store succes for Kuno. Han var urolig og blev skærmet af fra andre børn. Og så fandt han sammen med de forkerte. Foto Bente Poder

Men uroen i kroppen og følelsen af at være anderledes fulgte med i skolen, hvor Kuno også blev skærmet af fra de andre. Samtidig blev volden og alkoholproblemerne i hjemmet værre.

- Der har ikke været mange følelser og omsorg, og det har også dannet mig som menneske, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det er noget, jeg har fundet ud af igennem terapi, reflekterer Kuno.

Allerede i de mindre klasser i skolen mødte Kuno andre ligesindede, når han sad uden for kontoret, fordi han ikke var velkommen i klassen. Blandt dem var han ikke anderledes, og de fandt hurtigt sammen og begyndte at ryge smøger.

Men der skulle skaffes penge til smøgerne, og det gjorde Kuno og hans nye venner ved blandt andet at stjæle flasker fra kutterne på havnene eller nede bag brugsen.

Problemer blev på et tidspunkt så store, at Kuno i en periode blev anbragt uden for hjemmet på en institution. Dengang gik Kuno blot i 6. klasse, men der gik ikke mange år, før smøgerne var skiftet ud med hash og alkohol.

Boksning var et lille håb

Kuno var allerede på vej ud på et skråplan, men så skete der noget, der for en stund ændrede hans liv: Boksning.

- Da jeg var anbragt på institution, begyndte jeg at bokse, og det synes jeg var megafedt. Det var med til at give mig ro, fordi det var så hårdt. Som karrieren skred frem, så stoppede jeg med at ryge, og skolegangen gik bedre, og jeg fik en læreplads som tømmer, fortæller Kuno.

Kuno lagde på et tidspunkt balladen på hylden for at sætte alt ind på sin sport - boksning. Han var så god, at han var på landsholdet og vandt flere mesterskaber. Kuno har stadig kontakt til sin træner, Michael Yde. Foto Bente Poder

Kuno lagde på et tidspunkt balladen på hylden for at sætte alt ind på sin sport - boksning. Han var så god, at han var på landsholdet og vandt flere mesterskaber. Kuno har stadig kontakt til sin træner, Michael Yde. Foto Bente Poder

Hans evner i en boksering var så gode, at han kom på landsholdet og blev både jysk- og dansk mester. Boksningen blev en livsstil for Kuno. Han var sportstrænet, holdt sig fra stoffer og kriminalitet. Han fik tøjlet uroen og gennemførte altså både 9. klasse og fik en læreplads.

Derfor kan det være svært at forstå, hvorfor det så alligevel gik galt.

Men det gjorde det, fordi sejrsrusen tog overhånd. Efter hvert boksestævne skulle der fejres. Og Kuno er ikke skabt til stimulanser af nogen art.

- Mine nævner sad løse, når jeg fik noget at drikke. Der skulle ikke meget til, før det gik fra sjovt til skørt, siger han.

Og da der under endnu en bytur pludselig kom en pose med amfetamin på bordet på et værtshus, gik det fra dårligt til værre.

- Det var efter en af boksekamp, hvor vi var ude at fejre, at jeg havde vundet. Vi endte på et morgenværtshus i Skagen, og der var der en, der sad med en lille pose med amfetamin.

Kuno var 18 år på det tidspunkt, og selvom debuten med hårde stoffer blev efterfulgte af kvalme og hjertebanken og en sygemelding fra job, så afskrækkede det ham ikke.

Og i sommeren 2000 fik Kuno sin første voldsdom.

- Vi var i byen, og jeg skulle hjælpe en ven, der var i kamp med en nordmand. Det gav 40 dage i fængsel.

Spildte chancer

Herefter begyndte dommene at komme med jævne mellemrum, og det blev til 10 fængselsdomme frem til 2013. I den periode på 19 år - fra han var 18 til 37 år - tilbragte han omkring halvdelen af tiden bag tremmer.

Fængslet blev i starten nærmest til en uddannelse i kriminalitet for Kuno.

- Jeg har altid kigget op til dem, der var ældre end mig, og jeg har spejlet mig i de forkerte. Og det skal jeg lige love for, at jeg også gjorde i fængslet. Jeg hørte om alt, lærte alt. Det var som at tage en tør svamp og smide ind i en svømmehal - den suger bare alt til sig.

Så da Kuno blev lukket ud i friheden meldte han sig ind i træningscenter og fik kontakt til en i Frederikshavn, hvor han kunne købe anabole steroider.

- Jeg skulle bare have store muskler og tatoveringer.

Men selvom Kunos tankegang langsomt vendte ryggen til det etablerede samfund og fandt vej ind i underverdenen, fik han uventede chancer, som han den dag i dag fortryder, at han ikke tog.

Kunos mor lavede en scrapbog over hans boksekarriere. Det var pinligt dengang, men i dag passer han rigtig godt på bogen. Foto Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Kunos mor lavede en scrapbog over hans boksekarriere. Det var pinligt dengang, men i dag passer han rigtig godt på bogen. Foto Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Den lokale tømrermester troede nemlig stadig på Kuno, og han var også stadig velkommen i bokseklubben.

- Jeg fik lov til at beholde min læreplads, og af en eller anden grund fik jeg også lov til at bokse videre. Men der gik ikke lang tid, så var jeg i byen igen og endte i slagsmål.

Denne gang gik det ud over en turist fra Aarhus, der kom med en kæk bemærkning til den forkerte person.

"Se dig for, din fede svensker", lød det fra manden fra Aarhus, der åbenbart troede, at Kuno også var turist. Det var nok til at Kuno overfaldt manden af flere omgange. Til sidst rykkede manden sin tegnebog op i et forsøg på at få Kuno til at stoppe ved at give ham penge.

- Jeg kan huske, at jeg ville have ham til at sige undskyld. Jeg ville ikke have pengene, men til sidst tog jeg dem bare. Men jeg kan sige med hånden på hjertet, at det ikke var røveri, fortæller han.

Det mente retten dog, og Kuno fik 10 måneders fængsel for vold og røveri. Denne gang skulle Kuno afsone i et rigtigt fængsel - og ikke blot et arresthus. Og igen fandt han ud af, at han passede ret godt ind.

Men Kunos tømrermester havde stadig ikke givet op og gav Kuno endnu en chance. Det gjorde mesteren også efter tredje dom, men på det tidspunkt var Kuno så langt ude, at han ikke tog chancen.

- Jeg kunne sikket have fået flere chancer, hvis ikke vi var blevet uvenner. Det var efter tredje voldsepisode, og jeg kan huske, at jeg var på arbejde, da politiet kom. Bagefter ville mester tale med mig, og han var tosset. Og jeg reagerede ved også at blive tosset, og så stoppede det.

- Pludselig stod jeg med et kilo amfetamin

Derefter gik det helt galt. Kuno havde smidt en lovende boksekarriere ud, han havde opgivet sin læreplads og stod nu uden fremtidsplaner og indtjening.

Han vendte nu direkte tilbage til det kriminelle miljø og arbejdede sig opad i hierarkiet. Og det var med vold. Han var håndlanger, og hans rolle var at tæve folk.

En dag fik han pludselig muligheden for selv at blive narkohandler.

- Vi var bare en del af et slæng, der var i København for at købe narko. Det var en vild tur med strippere på hotel, hvor vi løb fra regningen, fortæller Kuno og fortsætter:

- Men ham der skulle have narkoen røg i fængsel, og så sad mig og en kammerat pludselig med et kilo amfetamin.

Kuno boede på det tidspunkt i en ungdomsbolig, hvor han havde et glasbord. Det blev sprittet af og gjort klar til det dyre, hvide pulver. Kuno og kammeraten lagde stofferne ud på bordet og gik i gang med at blande det op, så det blev til mere.

De to nyslåede narkohandlere omsatte amfetaminen til mange penge. Kuno, der på det tidspunkt var omkring 20 år, begyndte nu at opbygge sin egen "forretning". De næste 11 år arbejdede han sig helt op til toppen af den kriminelle fødekæde.

Han blev en af de helt store narkohandlere, og han skabte sig et navn, han i dag ikke er stolt af.

- Jeg skabte mit navn ved at være stor, voldelig og utilregnelig.

- Jeg har lavet så mange sindssyge ting. Når vi var på tur, sov vi ikke i en uge, og så lavede vi alt muligt. Solgte narko, vold, indbrud, fortæller han.

På et tidspunkt er Kuno så langt ude i stofmisbrug, at han mistede lysten til at leve.

- Jeg kunne være vågen i flere dage, fordi jeg tog stoffer. Det længste jeg har været vågen uden søvn er ni dage. Jeg havde det så dårligt og var så lang ude, og til sidst havde jeg ikke lyst til at leve mere.

Bad om konfliktråd med ofre

Og så er vi fremme ved november 2012, da Kuno skød mod to teenagere midt på gaden i Skagen.

Op til den vanvittige hændelse havde Kuno hørt rygter om, at der var nogen efter ham. Rygterne tog til, og han blev mere og mere ivrig for at få fat i dem. Det hele kulminerede med skyderiet på Skagavej.

Men det viste sig, at rygterne var falske.

Under retssagen holdt Kuno fast i sin hårde facade og nægtede alt, men der gik ikke lang tid, inden det gik op for ham, hvad han havde gjort.

Denne gang rakte han ud efter hjælp, og tog den chance han fik tilbudt.

- Da fængselsbetjenten kom ind til mig, kunne jeg bare mærke, at jeg var ødelagt. Der sagde jeg beskedent ja til at gå i misbrugsbehandling.

Det ændrede Kunos liv.

Han blev clean og vendte ryggen til det kriminelle miljø. I 2015 blev han overført til behandlingsafdelingen i fængslet i Horsens, hvor han gennem terapi fik lagt det kriminelle tankegang på hylden.

Og undervejs dukkede de to drenge fra bilen op flere gange. Så da Kuno så en folder om konfliktråd, var han ikke i tvivl om, at han gerne ville møde de to unge mænd.

- Jeg ville ikke have, at de skulle gå og være bange for mig, når jeg kom ud igen. De havde været til psykolog, og jeg ville gøre mit for at fortælle, at de ikke skulle frygte mig. Det var noget, jeg havde med til dem, siger Kuno.

En lang kamp ud af kriminalitet

12. september 2019 blev Kuno prøveløsladt, klar til at starte en helt ny tilværelse.

- Det har været en kamp hver dag i mange år at komme ud af kriminalitet. Og det er det stadig, for jeg kan ikke bare gå ud og leve et normalt liv, ligesom de fleste andre på min alder. Men den kriminelle tankegang er helt væk, siger han.

Han har ikke trådt ved siden af, siden han blev løsladt. Bogstavligt talt. Han er nervøs for bare at komme til at gå over for rødt lys, fortæller han.

Der er ingen tvivl om, at Kuno stadig har dæmoner at slås med og kampe, der skal tages. Nu handler det om at finde sin plads i samfundet og fylde sin hverdag med sunde ting. Den sidste del har han ret godt styr på med kostplaner og træning, men der er noget mere arbejde i at få fodfæste i samfundet.

Kuno Pedersen har fyldt sit liv med ting, der gør ham glad - blandt andet træning. Foto Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Kuno Pedersen har fyldt sit liv med ting, der gør ham glad - blandt andet træning. Foto Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Oveni kampen for at komme ud af kriminalitet blev Kuno også ramt af en kræftsygdom, mens han sad i fængsel og gennemgik et halvt års kemobehandling.

Han er stadig inde i kontrolperioden for at sikre at sygdommen ikke vender tilbage, og derfor er han lige nu i et ressourceforløb.

- Kræft er en forfærdelig sygdom, og det har været hårdt - men kriminaliteten har stadig været værst, siger Kuno.

Og han er også fast besluttet på, hvad han vil bruge sit nye liv på: Han vil hjælpe unge ud af kriminalitet.

- Jeg føler, at jeg kan betale tilbage for de ugerninger, jeg har gjort.

Allerede i fængslet begyndte han at holde foredrag - og det gør han stadig.

- Jeg har en ide om, at der sidder nogle små Kuno'er derude, som kommer til at stå i nogle af de valg, jeg har stået over for. Lige pludselig er der nogen, der sidder med en pose et eller andet. Og man kan godt mærke herinde, hvad der er rigtigt og forkert.

Kuno under et af sine mange foredrag, hvor han fortæller om sit liv. Privatfoto

Kuno under et af sine mange foredrag, hvor han fortæller om sit liv. Privatfoto

Men han vil gerne meget mere end det.

- Jeg vil gerne bruge alle mine erfaringer til at hjælpe folk. Det kunne være som støtte- eller kontaktperson. Og jeg vil gerne gennemføre en uddannelse eller kurser. Det er det, jeg brænder for helt inde i hjertet.

- Det betyder meget for mig, hvis jeg kan hjælp folk væk fra det liv, jeg har haft. Det er ikke et liv, jeg vil ønske for nogen. Det er et lorteliv, der ødelægger så meget for andre. Der er ikke nogen, der fortjener sådan et liv, siger han.

Men det er ikke alle, der synes lige godt om, at Kuno skal lave socialpædagogisk arbejde. Kommunen har i hvert fald ikke givet grønt lys for det endnu.

Men han gør det alligevel. Bare uden at få løn.

Kuno er som en storebror

Kuno er nemlig frivillig mentor for 21-årige Martin Jensen.

Allerede i 6. klasse begyndte Martin at komme ud på et skråplan, der senere udviklede sig til stoffer og kriminalitet. Han havde flere gange forsøgt at skifte retning i livet - uden held.

Mødet mellem Kuno og Martin skete lidt ved en tilfældighed igennem Kunos storebror og en anden socialrådgiver. De mødtes hurtigt for et halvt år siden, og Kuno er i dag den faste støtte, der holder Martin på rette vej.

- Kuno er på en måde en slags storebror. Han kan sætte sig ind i de samme ting, men han kan også sige, at det ikke er sådan, det skal foregå. Jeg har respekt, når han siger noget. Og så har det også haft meget at sige, at han gør det fordi, han vil - og ikke fordi han får penge for det, fortæller Martin.

- Han kan forklare mig tingene på en anden måde, sætte sig ind i tingene og se andre perspektiver end dem, jeg har fået hjælp af før.

Martin Jensen har lagt stoffer og kriminalitet på hylden, og han er ikke i tvivl om, at Kuno spiller en stor rolle. Foto Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Martin Jensen har lagt stoffer og kriminalitet på hylden, og han er ikke i tvivl om, at Kuno spiller en stor rolle. Foto Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Ligesom med Kuno tog den kriminelle løbebane fart, da Martin begyndte at tage stoffer omkring 8. klasse. Martin fik også en læreplads efter folkeskolen, som han også mistede, da han endte for dybt nede i kriminalitet.

Martin levede nu mest af at sælge narko og begå indbrud. Han tog selv hårde stoffer og har domme bag sig for indbrud, indbrudsforsøg og til sidst spritkørsel, der endte med, at han kørte ind i plejehjemmet i Mou.

- Jeg havde for meget krudt i røven, og der var nogle ting, der var mere spændende, så jeg søgte nogen, der var ældre og som allerede var lidt nede på den gale vej, fortæller Martin.

- Stofferne havde stor indflydelse på, hvordan det gik. For de blokerer for fornuften.

- Vil ikke spilde mit liv mere

Kuno ryster lidt på hovedet, når Martin fortæller sin historie.

- Det er lidt skræmmende at høre, for det minder så meget om mig, konstaterer han.

- Jeg kan godt være misundelig på, at han rækker ud i sådan en tidlig alder. Det gjorde jeg ikke. Hvis jeg kan holde ham fra at komme bag tremmer, så er jeg glad - og det tror jeg også, han er.

Kuno og Martin mødes mindst en gang om ugen, men har kontakt hver dag. De taler, hænger ud sammen, spiller fodbold eller træner. Og så tager Kuno også med til misbrugsbehandling, til møder på kommunen og hjælper med at få styr på aftaler i Martins kalender.

Kuno er som en slags storebror for Martin. Foto Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Kuno er som en slags storebror for Martin. Foto Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Og indtil videre har Martin holdt sig fra stoffer siden 28. oktober. Men rejsen mod en ny tilværelse har ikke været uden bump, og 10. januar gik det galt, da Martin bragede ind i Mou Plejehjem.

Han husker ikke så meget fra selve episoden, men han var bange for, at han havde mistet Kuno.

- Jeg vidste godt, at jeg havde jokket i spinaten, og der var jeg bange for, at Kuno så ikke gad hjælpe mig mere. Der var jeg så heldig, at han gerne ville.

For Martin vil ændre sin kurs nu.

- Det betyder meget for mig at ændre kurs. Jeg har ikke lyst til at spilde mit liv på det mere. Jeg har været ung nok nu. Jeg vil gerne have en uddannelse og tjene penge, som jeg har gjort mig fortjent til, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
21-årig svæver mellem liv og død - sad fast i bil under vand
Luk