Mettes vilde tur i supermarkedet: Sådan sparer hun masser af penge

Mette Bau Jensen har en skrøbelig økonomi og lider under stigende priser på fødevarer - derfor holder hun et skarpt øje med supermarkedernes tilbud og gule priser

Mette Bau Jensen fra Frederikshavn er førtidspensionist og alenemor. Hun har med andre ord nok at bruge penge på. Og med de stigende priser på fødevarer, går hun hver uge på jagt efter gule priser og gode tilbud. Vi tog med hende på indkøb. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Mette Bau Jensen fra Frederikshavn er førtidspensionist og alenemor. Hun har med andre ord nok at bruge penge på. Og med de stigende priser på fødevarer, går hun hver uge på jagt efter gule priser og gode tilbud. Vi tog med hende på indkøb. Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Vi er alle sammen ramt af de stigende priser på fødevarer. 

Så derfor bringer vi lige et muntert indspark: 

Det kan godt lade sig gøre at handle billigt ind, hvis man ofrer lidt tid, hvis man er lidt heldig - og hvis man for eksempel holder øje med, når supermarkederne har fødselsdagstilbud. 

Det er Mette Bau Jensen et godt eksempel på.

Hun bor i Frederikshavn, og vi tog med hende ud at handle. 

Og da vi igen stod uden for supermarkedet, kastede vi et blik på nedenstående bon. Og helt ærligt - det er da dejlig læsning: 

Det kan stadig godt lade sig gøre at handle billigt ind. Men det kræver lidt forarbejde. Denne formiddag bød på begge dele, og der var grund til at glæde sig over denne bon.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Det kan stadig godt lade sig gøre at handle billigt ind. Men det kræver lidt forarbejde. Denne formiddag bød på begge dele, og der var grund til at glæde sig over denne bon.  Foto: Kim Dahl Hansen

Priserne på fødevarer og energi er steget markant, og økonomer konstaterer ligefrem, at danskernes forventning til deres egen økonomi er værre end under coronakrisen. 

Men nogle danskere er naturligvis hårdere ramt end andre. 

Tag nu bare Mette Bau Jensen. 

Det kræver selvfølgelig også lidt held at gå på jagt efter billige varer, og det viste sig , at i denne uge havde det pågældende supermarked et væld af gode tilbud. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Det kræver selvfølgelig også lidt held at gå på jagt efter billige varer, og det viste sig , at i denne uge havde det pågældende supermarked et væld af gode tilbud. Foto: Kim Dahl Hansen

I 2010 fik hun konstateret sygdommen fibromyalgi, der er kendetegnet ved kroniske smerter og træthed. På grund af sygdommen er hun tilkendt førtidspension. 

Mette Bau Jensen er alenemor med tre børn, hvoraf den ene søn går på efterskole (hvilket som bekendt ikke er helt billigt), mens hun har den anden søn boende hver anden uge. Datteren er voksen og er for længst flyttet hjemmefra.  

Med de stigende priser på fødevarer er det derfor nødvendigt, at hun går på jagt efter de helt rigtige tilbud. 

Billigt koldskål - og det skal være koldskål med jordbær. Pris: 10 kroner.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Billigt koldskål - og det skal være koldskål med jordbær. Pris: 10 kroner.  Foto: Kim Dahl Hansen

Hver weekend bruger hun for eksempel app'en "e-Tilbudsavis". 

Her kan man få hjælp til hvad og hvor, du skal handle. Alt sammen baseret på de nyeste tilbudsaviser og tilbud fra butikker nær dig. Og du kan nemt etablere en elektronisk indkøbsseddel, så du husker det hele.   

Men Mette Bau Jensen taster sig for eksempel også ind på Facebookgruppen "Spar Penge i Hverdagen", hvor der er fine sparetips at hente. 

Ellers bruger hun bare sin sunde fornuft og intuition, når det handler om få billige fødevarer ned i vognen. 

Nordjyske kontaktede som nævnt Mette Bau Jensen og spurgte, om hun ville med ud at handle. Og vi aftalte at mødes tirsdag formiddag. 

Masser af gule priser.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Masser af gule priser.  Foto: Kim Dahl Hansen

En lille del af weekenden var som sædvanligt blevet brugt i selskab med mobiltelefonen, hvor Mette Bau Jensen tjekkede de mange tilbudsaviser.   

Valget er denne gang faldet på Rema 1000 på Hjørringvej i Frederikshavn, som skulle vise sig at blive en indbringende fornøjelse. Og hvor der var mange gode tilbud. 

Allerede ved indgangen tegner turen i supermarkedet godt, hvor to svinemørbrad ryger ned i vognen. 

Senere finder Mette Bau Jensen blandt andet også to pakker kylling (tre stykker kød i hver pakke) til 20 kroner stykket, ligesom frosne økologiske rodfrugter og grønkål til otte kroner per pose naturligvis også skal med hjem.  

 

Yes - så er der billige pølser.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Yes - så er der billige pølser.  Foto: Kim Dahl Hansen

Egentlig ville Mette Bau gerne handle stort ind flere gange om måneden og fylde fryseren op, når varerne er billige. 

Men sådan fungerer det ikke, når økonomien er stram. 

For når den ene søn skal på lejrtur i Sverige, og når den anden søn skal til galla i nyt jakkesæt, kan det være svært at få enderne til at nå sammen.  

Og derfor ligger det i baghovedet, at pengene skal fordeles over hele måneden. 

Selv om Mette Bau Jensen denne dag er glad for de billige varer, konstaterer hun også, at "sådan er det ikke hver uge". I andre uger skal der kæmpes lidt mere for at få de billige varer i hus. 

Der er grund til at smile - for handleturen gav lidt luft i økonomien.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Der er grund til at smile - for handleturen gav lidt luft i økonomien.  Foto: Kim Dahl Hansen

Og ofte må hun droppe en bestemt vare, fordi den i øjeblikket er for dyr.  

Så de stigende priser rammer - trods jagten på gule priser og tilbud - stadig hårdt i budgettet. 

- Jeg har et bestemt supermarked, hvor de har billige rengøringsprodukter. I et andet supermarked har jeg fundet billigt pålæg. Jeg har for eksempel droppet økologisk mælk, og tit venter jeg på, at en bestemt vare kommer på tilbud. Og i dag føler jeg, at der trods alt er kommet lidt luft i økonomien, og at jeg virkelig har fået mange gode varer for under 300 kroner. Så det er skønt, siger Mette Bau Jensen.     

Mange varer er kommet i vognen - til billige penge.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Mange varer er kommet i vognen - til billige penge.  Foto: Kim Dahl Hansen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden